Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Menneskeaanden (1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157»
Saa glødende aarle og silde.
Sig klart i Samvittigheds rolige So
Afspeilede Guddommens Billed-
Og Hjærtet — en svulmende Paradiso —-
J Salighedsbolgerne hviled.
Fra Jord Fantasien saaofte sig svang
Paa lvslette Vinger mod Himlen
Og skuede klart paa sin himmelske Gang
Guds Forhold til Skabningevrimlen.
Begeistret mod Jehovas Throne den foer
. Som Aandens bevingede Øie; .
Vidunderlig sammen i levende Ord
Den knytted det Dybe og Høie.
Naar henrykt mod Skyen den svævede om
Ved Aandens mildtsusende Blæsen,
Saa barnlig uskyldig, saa inderlig from
Den skimtede Guddommens Væsen
J herlige Billeder, dunkelt men sandt,
» J Svner, som Hjærtet forlystedz
Thi sværmerske Lignelser, Daarskab og Tant
End Menneskets Hjerne ei krhsted.
Men Mennesket — midt i slig Paradisglands
Som Skabningens kronede»Herre —-
Lod Fristeren blænde sin fyrige Sands
Med Hovmods selvraadige Lære. »
Og Aanden, der selv var en levende Gnist,
En Funke af Guddommens Flamme, ,-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
