Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Menneskeaanden (1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar jordiske Kræfter som hindrende Baand
Sig vilde omMennesket slingre,
Da ligned Forstanden en gribende Haand
Med Sandsernes udstrakte Fingre.
Den løste med Viisdom, hvad Tiderne bandt,
Og knuste den hæmmende Lænke;
Skarpstndig den Midler og Udveie fandt
Med Lethed som Engle kun tænke
Med Kraft som i Mandens usvcekkede Arm,
Med Uskyld som sølvhvide Lilie ·
Og Frihed som Fuglen var plantet i Barm
Den Alting beherskende Villie.
Men, skjønt den var Aandens det ypperste Hjul,
Drivfjedren til Menneskets HandlingL
Den lytted dog altid — om endog«i Skjul —
Til Følelsens dybe Afhandling.
Og Følelsen ligned en Paradisblomst,
Jgjennem hvis brogede Bæger
Flod Kjærlighedsaande af himmelsk Herkomst,
Mens Salighedsduggen den kvceger.
Den fine, vidunderlig listige Duft,
Som strømmed fra Følelsens Krone,
Den stemmede Villie, Forstand og Fornuft
J Hjærtets den hellige Tone. -
Ja, Følelsen dybest i Menneskets Barm
Var Livets pulserende Kilde,
Hvis Strømmevaeld risled saa inderlig varm,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
