Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Til Haabet - Et Snefald i Vaaren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Du, som hvisker, naar den Fromme beder:
»Himlens Ore lytter til din Bonl«
Du, som Jordelivets Mulm adspreder
For den gudhengivne Dydens Som
O, fordolg dig aldrig formit Øie,
’Men omgiv mig stedse fjernt og. nær!
Naar mig trætter Livets Sorg og Møie,
Hjærtets Vunde du en Balfom vær!
I ditSkue finder Aanden Hvile,
Selv naar Himlen røved, hvad den gav; —
Veer mig huld, og undersodt du smile,
Naar min Sjels Paulun skal lægges afl
H. Holte.
Et ! Snefald i Vaaren.
Nylig en Forfmag paa Vaaren vi fik:
Leerken begyndte de Triller saa føde,
Bækkene Vinterens Jislaenker brode,
Jublende Frihedens Sang, hvor de gik.
Akl men Naturen ei længe sin Glæde
Nod, førend Vinteren vældig paany
Indtog sit kolde, sit Strænghedens Sæde;
Da maatte Leerken og Glæderne flyl
Gaar det ei saadan i Livet? Hvor tidt
Saae ikke Tanken i Fremtidens Rige
Planer opfyldes og Hindringer vige «———
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
