Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Et Snefald i Vaaren - Foraarsmorgenfantasier paa „Varen“ (1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Bygged Kastelleri Luften saa frit!
Ak! men med Vaarens de Luftninger milde
Svandt som Fantasmer (70) det Hele saa brat:
Gronklcedte Enge blev’ triste og vilde,
Haabgrhets Solskin blev Tungsindets Natl
Dog —— under Snedcekkets trykkende Aag
Gjærer en Kraft,»som skal raade i Sommer-,
Som skal frembringe de duftende Blommer,
Trods at den knuges af Snefaldets Laag.
Lærken, som under sin skjælvende Binge
Gjemrner sit Hoved, og standser sin Sang,
Beed, at den snart sig skal jublende svinge,
Veed, der blier Foraar og Sommer engang.
Det er dens trøstende«Tanke i Nød! «
Mennesket havde du og i dit Eie,
Hvergang du blodte paa tornede»Veie,
Haabets, det store, oplivende Glodz
Havde du Tro, som opklared din Bane,
Tro paa den evige Livssommers Lyst:
O, da ei Tiden din Fryd skulde rane
Selv i den værste, den haardeste Dyst!
H. Holte.
Foraarsmorgenfantasier paa »Varen.«
Vardel ditNavn mig fremstiller nøie
Oldtidens herlige Dage;
Her fra din Bjergiind skuer mit Øie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
