Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Lazarus’s Svanesang (1848)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—«210
Naar hestigt sden brænder paa blegnede Kind,
Den lindrer min dybeste Smerte.
Og damper end Taaren for Vinden hen,
Hvad da? Usynligen stiger
Som Hjærtets liflige Offerduft den
Mod Himmelens lyseblaa Riger. —
Ja, triller end Taaren i sorten Jord
Og svinder som Dugg sor Solen, —-
- Unyttig den er ei; thi kun i dens Spor
Fremstaar Paradisviolen.
Mens Fraadseren hviler ved breden Bord,
Bedeekket med talrige Retter,
Jeg halv vansmcegtet maa ligge paa Jord
Og savne hver Smule, som mætter
Menss Rigmanden prunsker i Silkedragt,
J Purpur og dyre Skarlagen,
Og sætter sin Lyst i forfængelig Pragt
Og hendoser Livet og Dagen, — " "
·Da lider jeg tidt baade Hede og Kuld,
Maa nøies med Klude og Pjalterz
Af Kammer og Smerter og Saar er jeg fuld,
Og Foden den vakler og halter.
Mens Rigmanden strækker paa Leie blodt
De stærke, fyldige Lemmer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
