Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Længsel efter Barndomshjemmet (1846) - En Midnatsstund paa Dampskibet (1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Kan da jeg ei, hvad jeg saa gjerne vilde,
Mig svinge til mit kjære Fodested
Hvor, naarsomhelst, hvad aarle»eller silde,
«Som fulgte Tanken paa dens Flugt jeg med, ——
Og atter pilesnar som ,Lynets Jlde ·
Fra Fjeldets Klippesal til Byen ned-; -
Er Længslen og"—— skjønt stærk som kun en nordisk —
Med Fantasien tom, og Tanken jordisk;
Og kan jeg Tidens Vilkaar ei betvinge,
Ei sloife Rummets stærke Skillemuur:
Da faar for Aandens jeg paa Dampens Binge
Fra Kystens Skjær og Byens trange Buur
Mig over Bolgen op mod Hjemmet svinge,
At- nyde fro den yndige Natur,
Og Kjærlighedens stjernemilde Lue
J Fader-, Moder-, Søster-Øiet skue.
En Midnatsstund paa Dampskibet.
Dagen forlængst er svunden bag Havets vestlige Vover,
Jorden har hyllet sig i Hostnattens dunkle Gevandt.
Menneskevrimmelen, Planterne, Dyrenes talrige Skam-—
Alting er indsluttet i Hvilens gjenfodende Favn;
Kun paa den dampende Snekke, der kjæmpende iler langs
’ " Kysten,
Gives ei kvægende Ro i den midnatlige Stund.
Sovnlos, ængstende Taushed omrnger Mængden, der
" tumles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
