Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - En Midnatsstund paa Dampskibet (1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
; 236
Under og ovenpaa det bølgebeskyllede Dæk,
Medens Skibet, i Nattens og Taagens dobbelte Mørke,
Kjæmper med Stormen, der vildt hyleri Master og Toug,
Brydes med Havets skumfraadende, stormopirrede Bølger-,
Der med huultbrnsende Røst hæve mod Skyen sig frækt,
Retsom vilde medeet de Skibet tusinddeelt splintre, "——
Splittes vel selver imod Snekkens kraftige Bryst,
Men i heftig, op-røren"de, vild, hevnsnysende Harme
Sende etf styrtende Bad over dens skjælvende Skrog.
Rædsel har malet med graableg Farve sin"tærende Grav-
skrin
Paa hver en Pande og Kind gjennem den mylrende Flok.
Mørl«t er selv Lodsens hærdede Aashnz thidæmrende Taage
For hans stivtspeidende Blik skjuler de dødssvangre Skjær,
Klipper ogsarlige Grunde, Kysten,xde ledende Fore:
Blind tumles Damperen om paa den eensformisge Vei;
Muligt, d en næste Sekund kanstyrte i stammende Afgrund,
Synke tilintetgjort i Bølgernes aabnede Svælg, —
Muligt, men ogsaa kun muligt; thi lever eiHerren, behersker
Jkke hans vældige Haand ogsaa det brusende Hav?
Tæmmer ei hans almægtige Arm den fraadende Bølge?
Sagtnes den.rasende Storm ei for hans aandendePust?
Baner han ikke Skibene Vei over rullende Vover,
Veie saa sikre som de, Mennesker lægge tillands?
Visselig, jo! og »desuden — selv paa den rolige Landjord
Falder den vandrende Fod ogsaa i Ulykken let;
Jordlivets Stier ei blot men endog dets alfare Veie
» Ligge alle jo langs Gravens slibrige Bred;
Dødens iiskolde Haand opsøger os og paa det Tørre:
Havet som Landet er eens, Herren behersker det Alt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
