Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blandinger - Uopfyldt Haab (1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Men egenkjcerligt er Menneskets Sind.
Selv Skj·alde, med Varme i.-Aa.nden—,
Er ofte for Moderkjærlighed blind’
Og agte den hartad som Veir og Vind,
Man ei kan gribe med Haanden. « - .
At Kjærlighed tolkes« er Digterens Kald;
Men tidt han misbruger sit Tonefald,
Og skildrer sin egen » »
Som herligst og stort —
Men sglemmer sin Moders,
Der fryded ham- forsty-
Skjont begge fra samme
Guds Himmel nedstamme:
Kjærminden den sode
Og Rosen den rode
Bør begge jo tækkes en Skjald.
Er Hjærtet for snevert og Aanden for kold
Til kjærlig sin Moder at mindes, »
Da Elskov kun vorder en kjedelig Trold, " - ’
En Skifting — og Livet en Ørken gold,
Trods Glimmerfandet, der findes.
Ei stedse er Elskoven aandeligt Guld,
Men ofte, desværre, kun skinnende Muld.
Hist liflig den kvceger .
Som Vaarsolens Ild,
Her er den ei Nordlys,«
Kold, gjøglende, vild.
Hift Hjcertet den bringer
Fornvende Vinger, ;· sp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
