Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«SAMLINGERNE»
23
som han var en beredvillig autoritet at ty til for
bl. a. ekspeditionschef Jens Kraft under
utarbeidelsen av de historiske partier av hans store
fortræffelige «Topografiske statistisk-Beskrivelse over Norge»
(1820—35). Nærmest til administrationens bruk
hadde han i 1830 utgit sin grundlæggende
«Historisk Underretning om Landvernet». Blandt denne
utrættelige lærdes mangfoldige bidrag til
«Samlingerne» var det især ved de avhandlinger som direkte
belyste de danske kongers og myndigheters
behandling av Norge at han vakte almen
opmerksom-het — og det ikke bare ved deres stoffylde, men
endda mere ved sin uforsonlig-kritiske tone.
Hvad der ikke mindst ærgret Berg, var enkelte
nyere danske historikeres (f. eks. Jahns)
tilbøielig-het til at lægge skjæve skygger over Norges forhold
under dansketiden, samt — og her hadde han
ialfald Lundh og Keyser med — den unge danske
«oldnordiske» sprog- og literaturforskning, som i
sin sterke nationalbegeislring formelig truet med
at rane fra Norge og tilegne Danmark det norrøne
oldsprog. I den pompøse opfordring til at
subskribere paa »Samlingerne» — og mange hundrede
subskribenter meldte sig — læste man:
«Saa meget kraftigere opfordres vi, landsmænd!
til i saa maate at lægge en ivrig og flittig haand
paa verket, som vi ser vore venner og
stamme-beslegtede østen- og söndenfor os at skjænke denne
gjenstand en almindelig og snart sagt udelt
opmerksomhed og som vi endog har nogen grund til
at befrygte, at denne fremmede — i og for sig selv
berømmelige, men for en stor del ved vor
likegyldighet fremlokkede — virksomhet fremdeles
(hvortil tegnene allerede længe synes at ha vist sig) turde
faa i sinde at paata sig vergemaal for os, og
herefter som hittil skrive Norges historie ei blot paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
