Angler-Folkets
Kirkehistorie
af
Beda den Ærværdige.
Paa Dansk
med Indledning og Anmærkninger
af
Chr. M. Kragballe.
Kjøbenhavn 1864.
Trykt hos S. Trier for
E. L. Thaarup.
Förord till den elektroniska utgåvan
Beda venerabilis (den ärvördige) skrev på latin Historia
ecclesiastica gentis Anglorum eller "Det engelska folkets
kyrkohistoria"
(se engelska Wikipedia), avslutad år 731, som flera gånger har
utgivits i tryck, både på latin och översatt till engelska. Wikipedia
räknar upp många utgåvor, men kanske inte alla. Kragballe anger i
en fotnot på sidan iv att han använt en
utgåva på latin från 1846 av Robert Hussey samt engelska
översättningar av Joseph Stevenson (1853) och Giles (1847). Hans
danska översättning från 1864 har 2016 digitaliserats av Det Kongelige
Bibliotek, varifrån de scannade bilderna i september 2025 kopierades
till Projekt Runeberg. OCR-texten har tagits fram med Tesseract 5.3
(dan_frak) och har många brister, men är i alla fall bättre än den
från KB. Vi har vitbalanserat sidbilderna.
This volume was scanned by Det Kongelige Bibliotek, Denmark's national library,
from where the scanned images were copied to Project Runeberg.
We very much appreciate that they have made this possible
and want to encourage other digital library projects to
follow their example. Read more about Project Runeberg's
image sources.
The above contents can be inspected in scanned images:
titelside
Korrstapel / Proof bar for this volume
Indhold / Table of Contents
Titel og indhold -
titelside
Forord -
iii,
iv,
v,
vi,
vii,
viii,
ix,
x,
xi,
xii,
xiii,
xiv,
xv,
xvi,
xvii,
xviii
Til den høiberømmelige Kong Ceolvulf fra Christi Præst og Tjener Beda -
1,
2,
3,
4
Første Bog -
5,
6,
7,
8,
9,
10,
11,
12,
13,
14,
15,
16,
17,
18,
19,
20,
21,
22,
23,
24,
25,
26,
27,
28,
29,
30,
31,
32,
33,
34,
35,
36,
37,
38,
39,
40,
41,
42,
43,
44,
45,
46,
47,
48,
49,
50,
51,
52,
53,
54,
55,
56,
57,
58,
59,
60,
61,
62,
63,
64,
65,
66,
67,
68,
69
1. Om Brittaniens og Irlands Beliggenhed og ders gamle Indbyggere -
5,
6,
7,
8
2. Hvorledes den første Romer, Gaius Julius kom til Brittanien -
9,
10
3. Hvorledes den næste Romer som kom derhen, nemlig Claudius, endogsaa lagde Ørken-Øerne under romersk Herredømme, og hvordan Vespasian, som han sendte derhen, gjorde det Samme ved Øen Wight -
10,
11
4. Hvorledes Britter-Kongen Lucius sendte Breve til Pave Eleutherus med Bøn om at blive christnet -
11
5. Hvorledes Keiser Severus skilte den Deel af Brittanien, der var indtaget, fra det Øvrige ved en Vold -
11,
12
6. Om Diocletians Regjering og hvorledes han bemægtigede sig Riget -
12,
13
7. Om den hellige Albanus og hans Troesfællers Lidelse, som til samme Tid udgød deres Blod for Herren -
13,
14,
15,
16,
17
8. Hvorledes Kirken i Brittanien havde Fred efter Forfølgelsen lige til det arianske Galskab som op -
17,
18
9. Hvorledes Maximus, der var valgt til Keiser i Brittanien under Gratians Regjering, vendte tilbage til Gallien med en stor Hær -
18,
19
10. Hvorledes Britteren Pelagius under Arkadius’ Regjering, overmodig tog sig for at bestride Guds Naade -
19
11. Hvorledes Gratian og Constantin blev gjort til Tyranner i Brittanien og snart efter myrdede, den Første i Brittanien, den Anden i Gallien -
20
12. Hvorledes Britterne, plagede af Pikter og Skotter, søgte Hjælp hos Romerne, som kom igjen anden Gang og gjorde en Muur over Øen; men kom i langt større Ulykke end før, da den strax blev forstyrret af de samme Fjender -
21,
22,
23
13. Hvorledes Britterne under Theodosius den Yngres Regjering — paa hvis Tid Palladius blev sendt til de Skotter, som troede paa Christus, — forlangte Hjælp af Borgemester Aetius, men forgjæves -
23,
24
14. Hvorledes Britterne, drevne af Hunger, jog Barbarerne ud af deres Enemærker; og om den Kornrigdom, som fulgte derpaa med Overdaadighed, Pest og Folkets Fordærvelse -
24,
25
15. Hvorledes de indbudne Angler først nødte Britternes Fjender til at trække sig tilbage, men sluttede kort efter Forbund med dem og vendte deres Vaaben mod dem, der havde kaldt dem til Hjælp -
26,
27,
28
16. Hvorledes Britterne, under Anførsel af Romeren Ambrosius, vandt den første Seier over Anglerne -
28
17. Hvorledes Biskop Germanus seilede over til Brittanien med Lupus og stillede først Havet og sidenefter det pelagianske Uveir ved guddommelig Kraft -
28,
29,
30,
31
18. Hvorledes samme Germanus skaffede Datteren af en Tribun Synet, og da han sidenefter kom til St. Albans, tog adskillige Levninger med sig og efterlod andre af de salige Apostler og andre Martyrer -
31,
32
19. Hvorledes samme Mand, holdt tilbage af Sygdom, baade slukkede en Huusbrand med sin Bøn, og blev selv ved et Syn rask fra sin Svaghed -
32,
33
20. Hvorledes de samme Bisper skaffede Britterne himmelsk Hjælp i Striden og reiste saa hjem -
33,
34,
35
21. Hvorledes Germanus og Severus igjen kom tilbage til Brittanien, da det pelagianske Kjætteri skød nye Skud, og heldbredte saa først en ung Mand for Lamhed, fordømte eller omvendte Kjætterne og gjenoprettede Troens Gang hos Guds Folk -
35,
36
22. Hvorledes Britterne, mens de til en Tid havde Fred udenfra, ødelagte sig selv ved Borgerkrig og bukkede med det Samme under for langt større Skjændsler -
37
23. Hvorledes den hellige Fader Gregor sendte Augustin med Munke til at præke for Angler-Folket, og styrkede dem med et Opmuntringsbrev, at de ikke skulde høre op med deres Arbeide -
37,
38,
39
24. Hvorledes han skrev til Biskoppen i Arles om at tage imod dem -
39,
40
25. Hvorledes Augustin, da han kom til Brittanien, først prækede for Kenter-Kongen paa Øen Thanet, og drog saa med hans Tilladelse ind i Kent for at præke der -
40,
41,
42
26. Hvorledes han i Kent efterlignede Modermenigheden baade i Lærdom og Liv og fik sit Bispesæde i Kongestaden -
42,
43
27. Hvorledes Augustin, da han var bleven Bisp, underrettede Paven Gregor om hvad der var udrettet i Brittanien, og fik hans Svar paa adskillige Spørgsmaal han havde fundet det nødvendigt at gjøre ham -
43,
44,
45,
46,
47,
48,
49,
50,
51,
52,
53,
54,
55,
56,
57,
58,
59
28. Hvorledes Pave Gregor sendte Brev til Bispen i Arles om at hjælpe Augustin i Guds-Gjerningen -
59,
60
29. Hvorledes Samme sendte Augustin Bispekaaben med Brev og flere Ordets Tjenere -
60,
61,
62
30. Gjenpart af det Brev, han sendte Abbed Mellitus paa hans Reise til Brittanien -
62,
63
31. Hvorledes han ved Brev formanede Augustin til ikke at ophøie sig af de Mirakler han havde gjort -
63,
64
32. Hvorledes han sendte Brev og Gaver til Kong Ædilberct -
65,
66,
67
33. Hvorledes Augustin satte vor Frelsers Kirke istand og bygde et Kloster for den salige Apostel Peder; og om sammes største Abbed, Petrus -
67,
68
34. Hvorledes Nordhumber-Kongen Ædilfrid overvandt Skotterne i et Slag og drev dem bort fra Anglernes Grændser -
68,
69
Anden Bog -
70,
71,
72,
73,
74,
75,
76,
77,
78,
79,
80,
81,
82,
83,
84,
85,
86,
87,
88,
89,
90,
91,
92,
93,
94,
95,
96,
97,
98,
99,
100,
101,
102,
103,
104,
105,
106,
107,
108,
109,
110,
111,
112,
113,
114,
115,
116,
117,
118,
119,
120,
121
1. Om salig Pave Gregor -
70,
71,
72,
73,
74,
75,
76,
77
2. Hvorledes Augustin, for at bevare Kirkens Fred, formanede Britternes Biskopper og gjorde et himmelskt Underværk for dem; og hvad Straf der fulgte paa, fordi de ringeagtede det -
78,
79,
80,
81
3. Hvorledes Augustin gjorde Mellitus og Justus til Biskopper; og om hans Død -
81,
82
4. Hvorledes Laurentius i Forening med sine Medbiskopper formanede Skotterne til at følge den hellige Kirkes Skik navnlig i at holde Paaske, og hvorledes Mellitus kom til Rom -
83,
84,
85
5. Hvorledes Afgudsdyrkelsen efter Kong Ædilbercts og Saberts Død blev fornyet af deres Efterfølgere, saa Mellitus og Justus af den Grund drog bort fra Brittanien -
0105-0108-0108
6. Hvorledes Laurentius, efter en Revselse af Apostelen Peder, omvendte Kong Eadbald til Christus, saa han strax kaldte Mellitus og Justus tilbage for at præke Ordet -
88,
89
7. Hvorledes Mellitus ved Bøn slukkede en Ildebrand i sin By -
89,
90
8. Hvorledes Pave Bonifacius sendte Bispekaaben og Brev til hans Eftermand Justus -
91,
92
9. Om Kong Ædvins Regjering og hvorledes Paulinus, der kom for at forkynde ham Evangeliet, først døbte hans Datter tilligemed adskillige Andre til den christne Tro -
92,
93,
94,
95
10. Hvorledes Pave Bonifacius skrev til samme Konge og opmuntrede ham til Troen -
96,
97,
98,
99
11. Hvorledes han i et Brev formanede hans Hustru til at gjøre sig al mulig Umage for hans Frelse -
99,
100,
101,
102
12. Hvorledes Ædvin blev draget til Troen ved et Syn han engang havde havt i sin Landflygtighed -
102,
103,
104,
105,
106
13. Hvorledes han hodlt Raad med sine Høvdinger om at antage Christi Tro, og hvorledes hans Ypperstepræst vanhelligede sine egne Altre -
106,
107,
108,
109
14. Hvorledes Kong Ædvin og hans Folk blev christnet, og hvor Paulinus døbte dem -
109,
110
15. Hvorledes de tog ved Christentroen i Ost-Angeln -
110,
111,
112
16. Hvorledes Paulinus prækede i Lindisfi-Egnen; og om Ædvins Regjering -
112,
113
17. Hvorledes han fik et Opmuntrings Brev fra Pave Honorius, der ogsaa sendte Paulin Bispekaaben -
113,
114,
115
18. Hvorledes Honorius, der fulgte efter Justus som Biskop i Canterbury, fik Bispekaabe og Brev fra samme Pave Honorius -
115,
116,
117
19. Hvorledes først samme Honorius og sidenefter Johannes sendte Brev til Skotter-Folket i Anledning af Paasken og det pelagianske Kjætteri -
117,
118,
119
20. Hvorledes Paulinus vendte tilbage til Kent efter Ædvins Mord og overtog Bestyrelsen af Rochester-Menighed -
119,
120,
121
Tredie Bog -
122,
123,
124,
125,
126,
127,
128,
129,
130,
131,
132,
133,
134,
135,
136,
137,
138,
139,
140,
141,
142,
143,
144,
145,
146,
147,
148,
149,
150,
151,
152,
153,
154,
155,
156,
157,
158,
159,
160,
161,
162,
163,
164,
165,
166,
167,
168,
169,
170,
171,
172,
173,
174,
175,
176,
177,
178,
179,
180,
181,
182,
183,
184,
185,
186,
187,
188,
189,
190,
191
1. Hvorledes Kong Ædvins nærmeste Efterfølgere svigtede deres Folks Tro, og hvorledes saa den allerchristeligste Kong Osvald samlede begge Riger igjen -
122,
123
2. Hvorledes der blandt andre Underkure, som skete ved det Trækors, som samme Konge havde reist, da han gik i Kamp mod Barbarerne, ogsaa skete det, at En blev rask, som havde en lam Arm -
124,
125,
126
3. Hvorledes samme Konge bad Skotterne om en Biskop, og da han fick Ædan gav ham Bispesæde paa Øen Lindisfarne -
126,
127
4. Naar Pikter-Folket tog ved Troen -
127,
128,
129
5. Om Biskop Aidans Liv -
130,
131,
132
6. Om Kong Osvalds beundringsværdige Fromhed -
132,
133
7. Hvorledes Vest-Saxerne modtog Gudsordet ved Birinus’s Forkyndelse, og om hans Efterfølgere Agilberct og Leutherius -
133,
134,
135,
136
8. Hvorledes Kenter-Kongen Earconberct gav Befaling til at ødelægge Afgudsbillederne og om de hellige Nonner hans Datter Earcongota og Frænke Ædilberga -
136,
137,
138
9. Om de mange Mirakler der skete paa det Sted, hvor Kong Osvald blev slaaet ihjel, saa først fik en Veifarende sin Hest helbredet der og sidenefter en Pige, som var lam, sin Sundhed -
138,
139,
140
10. Hvorledes Noget af den Jord havde en Kraft i sig md Ildebrand -
140,
141
11. Hvorledes der stod et himmelskt Lys over hans Been, og hvorledes djævlebesatte Folk blev helbredte ved dem -
141,
142,
143,
144
12. Hvorledes en lille Dreng blev fri for Feber ved hans Grav -
144,
145
13. Hvorledes en Mand i Irland blev helbredet ved hans Been, just som han var ved at døe -
145,
146,
147
14. Hvorledes Ithamar blev Biskop i Rochester efter Paulins Død, og om den beundringsværdige Ydmyghed, der fandtes hos Kong Osvin, ham som Osviv saa gruelig tog af Dage -
147,
148,
149,
150
15. Hvorledes Biskop Aidan baade forudsagde nogle Søfolk en Storm, der vilde komme, og gav dem en hellig Olie, hvormed de fik den til at lægge sig -
150,
151
16. Hvorledes samme Aidan med sin Bøn holdt en Ild, som Fjenderne havde antændt, borte fra Kongestaden -
151,
152
17. Hvorledes den Stolpe i Kirken, som samme Aidan havde lænet sig til, da han døde, ikke kunde fortæres af Luerne, da den øvrige Deel af Huset brændte; og om hans indre Liv -
152,
153,
154,
155
18. Om den fromme Kong Sigbercts Liv og Død -
155,
156
19. Hvorledes Forsey oprettede et Kloster mellem Øst-Anglerne og om hans Syner og Hellighed, hvorom selv hans Kjød har Vidnesbyrd, ved at vedligeholde sig ufordærvet, efterat han var død -
156,
157,
158,
159,
160,
161
20. Hvorledes Deusdedit blev Ærkebisp efter Honorius’ Død; og de, som paa den Tid var Ost-Anglernes og Rochester-Kirkens Biskopper -
161,
162
21. Hvorledes Mid-Anglernes Land blev christnet under Kong Peada -
162,
163
22. Hvorledes Øst-Saxerne, som forlængesiden havde sluppet Troen, under Kong Sigberct antog den igjen, da Cedd prækede for dem -
164,
165,
166
23. Hvorledes samme Biskop Cedd fik en Grund til at bygge et Kloster paa af Kong Ædilvald, og indviede det til Herren under Bøn og Faste; og saa om hans Død -
166,
167,
168,
169
24. Hvorledes Mercierne efter Kong Pendas Fald antog Christi Tro, og hvorledes Osviv til Tak for den vundne Seir, gav Eiendomme og Jordestykker bort til at bygge Klostre paa -
169,
170,
171,
172
25. Hvorledes der reiste sig en Strid om Paasketiden med dem, som var kommen fra Skotland -
172,
173,
174,
175,
176,
177,
178,
179,
180,
181
26. Hvorledes Colman tog hjem da han var bleven overvunden, og Tuda blev Biskop i hans Sted, og hvordan det under de samme Lærere stod til med Kirken -
181,
182,
183
27. Hvorledes Eegberct, en hellig Mand af angelsk Byrd, førte Munkeliv i Irland -
183,
184,
185
28. Hvorledes Vilfrid og Ceadda efter Tudas Død blev viede til Bisper i Nordhumberland, Vilfrid i Gallien og Ceadda hos Vest-Saxerne -
185,
186,
187
29. Hvorledes Præsten Vighard blev sendt til Rom fra Brittanien for at blive viet til Ærkebisp, og den Skrivelse fra den apostoliske Pave, der blev sendt hjem med Beretningen om hans Død -
187,
188,
189,
190
30. Hvorledes Øst-Saxerne vendte tilbage til Afguderiet i Pestens Tid, men blev igjen bragt ud af deres Vildfarelse ved Biskop Jarumans Iver -
190,
191
Fjerde Bog -
192,
193,
194,
195,
196,
197,
198,
199,
200,
201,
202,
203,
204,
205,
206,
207,
208,
209,
210,
211,
212,
213,
214,
215,
216,
217,
218,
219,
220,
221,
222,
223,
224,
225,
226,
227,
228,
229,
230,
231,
232,
233,
234,
235,
236,
237,
238,
239,
240,
241,
242,
243,
244,
245,
246,
247,
248,
249,
250,
251,
252,
253,
254,
255,
256,
257,
258,
259,
260,
261,
262,
263,
264
1. Hvorledes Vighard, efter Deusdedits Død, blev sendt til Rom for at faae Bispeværdigheden, men døde der, saa Theodor blev viet til Ærkebisp og sendt til Brittanien med Abbed Hadrian -
192,
193,
194,
195
2. Hvorledes Theodor reiste omkring i Angler-Menighederne og gjorde dem bekjendte baade med de almindelige kirkelige Sandheder og de hellige Skrifter, og hvorledes Putta blev Biskop for Rochester-Menighed i Damianus’ Sted -
195,
196
3. Hvorledes den ovenomtalte Ceadda blev sat til Biskop i Mercia; om hans Liv og Død og Begravelse -
197,
198,
199,
200,
201,
202
4. Hvorledes Biskop Colman efterat have forladt Brittanien byggede to Klostre i Skotland, et for Skotterne og et for Anglerne, som han havde ført med sig -
203,
204
5. Om Kong Osvivs og Ecbercts Død og om det Kirkemøde ved Herutford, hvor Ærkebiskop Theodor havde Forsædet -
204,
205,
206,
207
6. Hvorledes Sæxvulf fik Vynfrids Bispedømme, da han var bleven afsat, og Earconvald blev Østsaxernes Biskop -
207,
208
7. Hvorledes man i Barking-Kloster ved et himmelskt Lys fik at vide, hvor Nonnernes Liig skulde begraves -
208,
209
8. Hvorledes en lille Dreng, som døde i det samme Kloster, kaldte paa en Nonne, der skulde følge ham; og om en Anden der fik et Glimt af det tilkommende Lys at see, just som han gik ud af Legemet -
210
9. De himmelske Tegn, der lod sig see da samme Klostres Abbedisse gik ud af Verden -
211,
212,
213
10. Hvorledes en blind Kone fik sit Syn ved at bede paa samme Klosters Kirkegaard -
213,
214
11. Hvorledes Kong Sebbi endte sit Liv som Munk -
214,
215,
216
12. Hvorledes Hæddi blev Biskop i Vestsex i Leutherius’ Sted, Cuichelm i Rochester istedetfor Putta, og i hans Sted igjen Gesmund; samt hvem der dengang var Nordhumbrernes Biskopper -
216,
217,
218
13. Hvorledes Biskop Vilfrid omvendte Sydsaxerne til Christus -
218,
219,
220
14. Hvorledes en dødbringende Pest hørte op ved Kong Osvalds Forbøn -
220,
221,
222,
223
15. Hvorledes Kong Cædvalla, efter at have slaaet Gevisser-Kongen Ædilsvalch ihjel, hjemsøgte hans Land gruelig med Mord og Plyndring -
223
16. Hvorledes Øen Wight fik christne Indbyggere, og to unge Kongesønner blev taget af Dage der, strax efter Daaben -
224,
225
17. Om Kirkemødet paa Heathfield Mark, hvor Ærkebisp Theodor havde Forsædet -
225,
226,
227
18. Om den pavelige Forsanger Johannes, der kom til Brittanien for at undervise dem -
227,
228,
229
19. Hvorledes Dronning Ædilthryda blev ved at bevare sin Jomfruelighed og hvorledes hendes Liig blev uskadt i Graven -
229,
230,
231,
232
20. En Sang til hendes Priis -
233,
234,
235
21. Hvorledes Biskop Theodor sluttede Fred mellen Ecgfrid og Ædilred -
235
22. Hvorledes Lænkerne løftes paa en Fange, fordi der blev sunget Messe for ham -
235,
236,
237,
238
23. Om Abbedisse Hildas Liv og Død -
238,
239,
240,
241,
242,
243
24. Om en Broder i det samme Kloster, som fik Skjalde-Gave af Gud -
243,
244,
245,
246
25. Om et Syn, som en Guds Mand havde, førend Coludi-By Kloster blev fortæret af en Ildebrand -
247,
248,
249,
250
26. Om Kongerne Ecgfrids og Hlothers Død -
250,
251,
252
27. Hvorledes den Guds Mand Cudberct blev Biskop, og hvordan han levede og lærte, mens han endnu var Munk -
252,
253,
254,
255
28. Hvorledes samme Mand under sit Eneboerliv lokkede en Kilde frem af tør Jord ved sin Bøn og fik Frugt af sine Hænders Arbeide, skjøndt han havde saaet udenfor Saaetiden -
255,
256,
257,
258
29. Hvorledes han, da han var Biskop, forudsagde Eneboeren Hereberct sin næ® forestaaende Død -
258,
259
30. Hvorledes hans Liig blev fundet uskadt efter elleve Aars Begravelse, og hans Efterfølger i Embedet døde ikke ret længe efter -
260,
261
31. Hvorledes en Mand blev helbredet for Lamhed ved hans Grav -
261,
262
32. Hvorledes en Anden nylig blev helbredet for en Øien-Sygdom ved hans jordiske Levninger -
263,
264
Femte Bog -
265,
266,
267,
268,
269,
270,
271,
272,
273,
274,
275,
276,
277,
278,
279,
280,
281,
282,
283,
284,
285,
286,
287,
288,
289,
290,
291,
292,
293,
294,
295,
296,
297,
298,
299,
300,
301,
302,
303,
304,
305,
306,
307,
308,
309,
310,
311,
312,
313,
314,
315,
316,
317,
318,
319,
320,
321,
322,
323,
324,
325,
326,
327,
328,
329,
330,
331,
332,
333,
334,
335,
336,
337,
338,
339
1. Hvorledes Cudbercts Efterfølger Oidilvald under sit Eneboer-Liv med Bøn stillede en Storm, som havde bragt Brødrene i Havsnød -
265,
266
2. Hvorledes Biskop Johannes gjorde en stum og skabet Mand rask ved sin Velsignelse -
266,
267,
268
3. Hvorledes han gjorde en syg Pige rask ved sin Bøn -
268,
269,
270
4. Hvorledes han helbredte en Jarls syge Kone med Vievand -
270,
271
5. Hvorledes han ved sin Bøn frelste en Jarls Dreng fra Døden -
271,
272
6. Hvorledes han ligesaadan ved sin Bøn og Velsignelse frelste en af sine Klerker fra Døden, som havde forslaaet sig ved et Fald fra Hesten -
272,
273,
274,
275
7. Hvorledes Vest-Saxernes Konge Cædvalla kom til Rom for at døbes, og hvorledes hans Efterfølger Ini i al Gudfrygtighed drog hen for at betræde de salige Apostlers Dørtærskel -
275,
276,
277
8. Hvorledes Berctuald blev Ærkebiskop efter Theodors Død, og hvorledes han, blandt de Mange han indviede, gjorde den høilærde Tobias til Biskop i Rochester -
277,
278
9. Hvorledes den hellige Ecgberct havde isinde at gaae til Tydskland for at præke, men kunde ikke, og hvordan Victberct vel kom derhen, men vendte igjen tilbage til Irland, hvorfra han var kommen, da han ikke havde udrettet Noget -
279,
280,
281
10. Hvorledes Vilbrord ved sin Prædiken omvendte mange Friser til Christus og hvorledes hans to Staldbrødre Hevalderne leed Martyr-Døden -
281,
282,
283
11. Hvorledes de hæderlige Mænd Svidberct og Vilbrord blev viede til Biskopper for Friserne, Svidberct i Brittanien og Vilbrord i Rom -
284,
285
12. Om en Mand fra Nordhumberland, som reiste sig fra de Døde og fortalte meget baade om det Frygtelige og det Yndige han der havde seet -
286,
287,
288,
289,
290,
291,
292
13. Hvorledes en Anden i sin Døds-Stund saae Djævlene vise ham en Bog, fuld af hans Synder -
293,
294,
295
14. Hvorledes en Anden i sin Dødsstund saae det Pine-Sted, der var beredt for ham i Helvede -
295,
296,
297
15. Hvorledes adskillige skotske Menigheder, paa Adamnans Opfordring, rettede sig efter den almindelige Paasketid og hvorledes samme Mand skrev en Bog om de hellige Steder -
297,
298,
299
16. Hvad han i samme Bog har fortalt om Herrens Fødsels-, Lidelses-, og Opstandelses Sted -
299,
300
17. Om Himmelfarts-Stedet og Patriarkernes Grave -
301,
302
18. Hvorledes Syd-Saxerne fik Eadberct og Eolla til Biskopper og Vest-Saxerne Daniel og Aldhelm og om samme Aldhelms Skrifter -
302,
303,
304
19. Hvorledes Merciernes Konge Coinred og Øst-Saxernes Konge Offa endte deres Dage som Munke i Rom; og om Biskop Vilfrids Liv og Død -
304,
305,
306,
307,
308,
309,
310,
311,
312
20. Hvorledes Albinus blev den fromme Abbed Hadrians Eftermand og Acca Biskop Vilfrids -
312,
313,
314
21. Hvorledes Abbed Ceolfrid sendte Kirkebyggere til Pikterkongen med et Brev om den katholske Paaske og om Kronragningen -
314,
315,
316,
317,
318,
319,
320,
321,
322,
323,
324,
325,
326,
327
22. Hvorledes Munkene paa Hii, tilligemed de Klostre, som laae under dem, begyndte at holde Paaske til den rette Tid efter Ecgbercts Præken -
328,
329
23. Hvorledes Tilstanden nu for Tiden er hos Anglerfolket og i hele Brittanien -
330,
331,
332
24. En Oversigt over Tidsfølgen i det hele Værk og om Forfatteren selv -
332,
333,
334,
335,
336,
337,
338,
339
Anmærkninger -
340,
341,
342,
343,
344,
345,
346,
347,
348,
349,
350,
351,
352,
353,
354,
355,
356,
357,
358,
359,
360,
361,
362,
363,
364,
365,
366
1–12 -
340
13–15 -
341
16–27 -
342
28–35 -
343
36–37 -
344
38 -
345
39–44 -
346
45–76 -
347
77–95 -
348
96–114 -
349
115–121 -
350
122–142 -
351
143–164 -
352
165–184 -
353
185–204 -
354
205–227 -
355
228–256 -
356
257–279 -
357
280–298 -
358
299–313 -
359
314–339 -
360
340–364 -
361
365–380 -
362
381–406 -
363
407–431 -
364
432–452 -
365
453–464 -
366
Navne-Fortegnelse -
367,
368,
369,
370,
371,
372,
373,
374,
375,
376,
377,
378,
379,
380,
381
Abrahams ... -
367
Andilegum ... -
368
Benedict ... -
369
Campodonum ... -
370
Dalreuder ... -
371
Eleutherius ... -
372
Golgatha-Kirken ... -
373
Jacob ... -
374
Kenter-Menigheden ... -
375
Moriner ... -
376
Pelagiansk ... -
377
Sæthryd ... -
378
Tecla ... -
379
Vetadun ... -
380
Ædilthryde ... -
381
Project Runeberg, Sun Sep 7 11:24:01 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
Next >>
https://runeberg.org/bedahist/
