Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog - 7. Om den hellige Albanus og hans Troesfællers Lidelse, som til samme Tid udgød deres Blod for Herren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
lige Pligter.« Dommeren sagde: »Jeg spørger om dit
Navn, som du øieblikkelig skal sige mig.« Men dertil
svarede han: »Mine Forældre kaldte mig Albanus,
og jeg dhrker og tilbeder bestandig deu sande og
levende Gud, som har skabt alle Ting.« Fuld af For-
bittrelse sagde da Donnneren: »Vil du nhde et evigt Livs
Lykke, saa skhnd dig at offre til de store Guder.«
Albanus svarede: »Disse Lsfre bringer I til Trold-
ene, som hverken er istand til at hjælpe deres
Dyrkere eller opfylde deres Bønner og Begjær-
inger: tværtimod vil hdenisomhelst der offrer til
disse Afgndsbilleder, blive lønner med Helvedes
evige Straffe.« Da Dommeren hørte det, blev han endnn
mere rasende og befalede Bodlerne at pidske den hellige Guds
Mand, i det Haab, at Slag skulde kunne udrette, hvad Ord
ikke havde været istand til, og bringe hans standhaftige Hjerte
til at vakle; men da han taalmodig, ja med Glæde taalte de
allerbittreste Pinvler, han saaledes maatte lide for Herren, og
Dommer-en 1nært·ede, at det var’ ligesaa umuligt at faae ham
overvundet af Pinoler, som at faae ham kaldt tilbage fra
Christendommen, gav han Befaling til at halshngge ham.
Han blev da fort bort for at lide Døden- Men da de paa
Veien kom til en Aa, der med rivende Fart løb mellem
Byens Muur og Retterstedet, saae han der en stor Mængde
Mennesker af begge Kjøn og forskjellig Stand og Alder, som
uden Tvivl var kommen derhen af guddommelig Indflydelse,
for at følge den salige Bekjender og Martyr; og de havde
saadan overfyldt Brer over Aaen, at det gjerne kunde blive
Aften inden de kom over; for Folkestimlen var saa stor, at
Dommeren næsten var alene tilbage i Byen. Men da den
hellige Albanus, som brændte af Begjærlighed efter at blive
Marthr jo før jo heller, kom nær hen til Strømmen og slog
sine Øine op til Himmelen, ndtørredes Dhbet strax, saa
Bølgerne gik tilside og banede Vei for hans Fod. Da nu
blandt Andre ogsaa Skarpretteren havde seet det, skyndte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
