Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog - 7. Om den hellige Albanus og hans Troesfællers Lidelse, som til samme Tid udgød deres Blod for Herren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
sig, og det sikkert af guddommelig Drift, til Retterstedet for at
møde ham, kastede det dragne Sværd fra sig, faldt ned for
hans Fødder og bad indstændig om, at han hellere maatte lide
Døden med ham elleri hans Sted, som han havde faaet
Befaling om at henrette. Mens han nn saaledes, istedetfor
at være hans Forfølger, var bleven hans Staldbroder i Tro
og Sandhed og de andre Bodler nølede med at drage Sværdet,
gik den hoiirrvcerdige Guds Mand tilligemed Folkehoben
opad et Bjerg, som laae overordenlig deiligt, henved fem
hnndrkde·Skridt fra Pladsen, ja var saagodtsom beklcedt med alle
Slags Blomster og havde hverken lodrette, steile eller bratte
Vægge, men skraanede jevnt nedad paa alle Sider, saa dets
naturlige Yndighed allerede for lcenge siden havde gjort det
værdigt til at indvies med den salige Marthrs Blod. —— Da
hellig Albanus nu var kommen op paa Toppen af Bjerget,
bad han Gud om en Drik Vand, og strax sprang der et
Kildevceld frem og standsede for hans Fødder-, saa alle Folk kunde
see, at ogsaa Strømmen var fulgt med ham, da han, som ikke
havde ladet noget Vand blive tilbage i Floden, jo ikke havde
kunnet forlange det paa Toppen af Bjerget, dersom han ikke
havde seet, at det var tilrede« Og da Floden saaledes havde
gjort sin Skyldighed og af særdeles Ære-frygt havde efterladt
sig et Vidnesbyrd om sin Tjeneste, vendte den igjen tilbage
i sit oprindelige Leie. Her blev da ogsaa den kjække Martyr
halshugget og fik den Livsens Krone, som Gud har lovet dem,
der elsker ham. Men han som lagde sine ugudelige Hænder
paa de Frommes Hoveder, fik ikke Lov til at glæde sig over
den Døde, thi hans Øine faldt til Jorden med den salig
Marthrs Hoved. Her blev ogsaa den Soldat halshugget,
som i Forveien havde fulgt det guddommelige Vink, og und-
slaaet sig for at halshugge den hellige Guds Mand, saa der
r ingen Tvivl om, at han, skjøndt han ikke var aftvcettet i
Daabens Bad, dog blev agtet værdig til at indgaae iHimme-
rig, renset i Badet af sit egetBlod98). —— Dommeren, som nu
blev slaaet ved Rygtet om saa mange himmelske Jcertegn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
