Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog - 17. Hvorledes Biskop Germanus seilede over til Brittanien med Lupus og stillede først Havet og sidenefter det pelagianske Uveir ved guddommelig Kraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spidsfindigheden i de skammelige Overtalelser, fandt de paa det gode
Raad at søge de gallikanske Bisper paa Haand og bede dem
om Hjælp i denne aandelige Kamp. Af den Grund blev der
da holdt en stor Forsamling, for at afgjøre, hvem der skulde
sendes derhen for at styrke Britterne i Troen paa den
himmelske Naade, og Valget faldt eenstemmig paa de apostoliske
Præster: Germanus fra Auxerre og Lupus fra Troyes.
De var ogsaa strax villige til at rette sig efter den hellige
Menigheds Bøn og Begjæring saa de gik ombord og seilede
med udmærket Vind halvveis over fra Galler-Bugten til
Brittanien. Men saa kom der pludselig en ondskabsfuld
Troldehær imod dem, som ærgrede sig over, at saa udmærkede
Mænd skulde komme derhen og bringe Folk paa rette Vei
igjen; de reiste den ene Storm værre end den anden og
formørkede Himlen saadan med Skyer, at det blev Nat istedetfor
Dag; Seilene kunde umulig holde sig for Stormen og
Søfolkenes Anstrængelser var forgjæves; kun ved Bøn ikke ved
Mandskraft holdtes Skibet oppe, og saa traf det sig
ovenikjøbet at Høvdingen selv eller Biskoppen, som var legemlig
syg, var aldeles opløst af Træthed og Søvn. Og ret som
om den, der holdt igjen, havde givet efter, tog Stormen nye
Kræfter, Bølgerne skyllede ind og Skibet var færdig ved at
gaae under. Salig Lupus og alle de Andre vækkede da i deres
Forskrækkelse den Gamle til Kamp mod de rasende Elementer;
den forfærdelige Fare drev ham til at paakalde Christus
saameget ivrigere, og da han havde taget og stænket en Smule
Vand mod de oprørte Bølger i den hellige Treenigheds Navn,
formanet sin Staldbroder og opmuntret alle de Andre, kom
Bønnen af sig selv med een Mund og eet Raab; og den blev
hørt i det Høie, Troldene tog Flugten, det blev klart og stille
Veir, Vinden slog om, for at gjøre Tjeneste den øvrige Deel
af Reisen og bragte dem snart det korte Stykke over Havet i
Ro paa den forønskede Kyst. En Mængde Folk, kommen
sammen fra forskjellige Kanter, tog imod Præsterne, hvis
Ankomst var forudsagt selv af Fjendens Spaamænd. De onde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
