Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog - 24. Hvorledes han skrev til Biskoppen i Arles om at tage imod dem - 25. Hvorledes Augustin, da han kom til Brittanien, først prækede for Kenter-Kongen paa Øen Thanet, og drog saa med hans Tilladelse ind i Kent for at præke der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Skrevet den 23. Juli i vor allerfrommeste Keiser Man-
ricius Tiberius’ fjortende Regjeringsaar, det trettende Aar
efter samme vor Herres Consulat; fjortende Skatte-Aar.
Fem og Tys-ende Capitel.
Hvorledes Augusiin, da han kom til Brittanien, først pakkede for Kenter-
Kongen paa Om Thanet, og drog saa med hans Tilladelse
ind i Kent for at præke der-
Da nu Augustin saaledes var bleven sthrket og havde
faaet Trøst af salig Fader Gregor, baade for sig og de Christi
Tjenere, som var med ham, vendte han tilbage til Ordets
Gjerning og kom til Brittanien Paa den Tid havde Kong
Ædilberct45) Magten i Kent, og han havde udstrakt sit
Riges Grændser lige til den store Flod Hnm»ber, hvorved de
sydlige Angler-Folk skilles fra de nordlige. Men ved Øst-
Egnen af Kent ligger Øen Thanetz den er ikke lille, men har
efter Anglernes Maade at regne paa en sex hundrede Hjem,
og den er skilt fra Fastlandet ved Floden Vantsumu, som
er omtrent en tre Stadier-IV bred, og kun til at gaae
over paa to Steder, da begge dens Ender løber ud i Havet.
Paa den Ø47) landede vor Herres Tjener Augustin og de
Mænd han havde med sig, omtrent 40 i Alt. Men efter
salig Pave Gregors Befaling havde de taget Tolke med fra
Frankrig og dem sendte Augustin til Ædilberct med det Bud,
at han var kommen fra Rom og havde det bedste
Budskab ’at bringe, som med den allerstørste Sikk-
erhed lovede dem som fulgtedet evige Glæder i
Himlene og et evigt Rige engang med den levende
og sande Gud. Da han hørte det, befalede han, at de
skulle blive paa den Ø, de var gaaet i Land paa og forsørges
med hvad de behøvede til deres Ophold, indtil han fik at see
hvad han skulde gjøre med dem. Det var nemlig ikke første
i
f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
