Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog - 27. Hvorledes Augustin, da han var bleven Bisp, underrettede Paven Gregor om hvad der var udrettet i Brittanien, og fik hans Svar paa adskillige Spørgsmaal han havde fundet det nødvendigt at gjøre ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
kaste. Det er jo nemlig fromme Sjæles Skik, at de
paa en Maade ogsaa vedkjender sig Vrede der, hvor
der ingen Brøde er; fordi man tidt kan gjøre Noget i
al Uskyldighed, som dog kommer af Faldet, hvorfor vi
jo ogsaa har Lov at spise, naar vi hungrer, skjøndt det
at vi hungrer kommer af det forste Menneskes Fald.
Kvindernes maanedlige Nenselse er nemlig ikke nogen
Brode, men Noget som deres Natur fører med sig.
Men da dog selve Naturen er saa fordærvet, at den
endogsaa synes besmittet der, hvor Villiens Tilbøie-
lighed ikke er med i Svillet, saa medfører Faldet Brøst,
hvorunder Menneskenaturen faaer at vide, hvordan den er
bleven ved Dommen; og Mennesket, som frivillig har
forseet sig, maa imod sin Villie finde sig i det som
Breden fører med sig. Lad derfor ogsaa Kvindernc
overveie Sagen med sig selv, og dersom de da ikke
drister sig til at gaae til Alters og modtage vor Herres
Legem og Blod, medens de har deres sædvanlige
Renselse, saa er deres Betænkning i faa Fald at
rose; men henrives de af Kjærlighed dertil og længes
efter at modtage det som de efter gudfrhgtig Skik
pleier, saa er de, som sagt, paa ingen Maade at laste«
Thi ligesom det i den gamle Pagt er udvortes Gjer-
ninger der iagttages, saaledes er det i den nye Pagt
ikke saameget de udvortes Gjerninger som de indvortes
Tanker der agtes paa med spændt Opmærksomhed, at
de kan blive straffede med en grundig Dom. Thi
skjøndt der er Meget Loven forhhder at spise, som om
det var ureent, saa siger dog Herren i Evangeliet:
Jkke det, der gaaer ind i Munden, gjør
Mennesket ureent, men det, som gaaer ud af
Munden, det er det som gjør Mennesket
ureent.««) Og lidt efter føiede han sin Forklaring til:
Aijertet udgaaer ondeTanker; saa der er det
tilstrækkelig viist, at den almægtige Gud kalder det besmit-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
