Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - 6. Hvorledes han ligesaadan ved sin Bøn og Velsignelse frelste en af sine Klerker fra Døden, som havde forslaaet sig ved et Fald fra Hesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
derfor kjendte meget godt, var, saavidt det staaer
til Mennesker at dømme, en Biskop værdig Men
hvor stor hans Fortjeneste var, ogsaa i hans Øine
som seer paa Hjertet, det veed jeg baade af mange
Andres og især as min egen Erfaring, da han med
sin Bøn og Velsignelse kaldte mig saa at sige fra
Dødens Dørtærskel tilbage til de Levendes Land.
Thi da jeg i min tidlige Ungdom opholdt mig mel-
lem hans Klerker og øvede mig iLæsning og Sang,
uden at jeg dog endnu ret havde vendt Sindet bort
fra Ungdommens Forlystelser, hændte det sig en
Dag, da vi var taget ud med ham, at vi kom til en
bred og stor Vei, som ret var skikket for Hefte til
at løbe paa. De Unge og da især de af Lægbrødrene
som var med ham, begyndte da at bede Biskoppen
om de maatte prøve deres Heste ved et stærkereNidt.
Han nægtede det først og sagde, at det var et nrim-
eligt Forlangende, men tilsidst lod han sig be-
væge as saa Manges eenstemmige Begjæring og
sagde: Ja gjør som J vil, men lad blot ikke Herebald tage
Deel i Væddeløbet. Jeg blev imidlertid ved at plage
ham, om jeg dog maatte ride omkap med dem,
da jeg havde god Tro til min udmærkede Hest, som
han selv havde givet mig, men det hjalp ikke.
Da de nu adskillige Gange havde redet frem
og tilbage i Biskoppens og 1nitPaashn, var jeg ikke
istand til at holde mig længere, men blandede mig
trods hans Forbud i Legen og begyndte at give
min Hest af Spor-en Aldrig saasnart havde jeg
gjort det, før jeg hørte ham kalde ad mig med et
Suk og sige: Ak hvor du dog bedrøver mig, ved at ride
paa den Maade. Jeg hørte det nok, men blev allige-
vel ved. Kort at fortælle, da den fyrige Hest gjorde
et stærkt Spring over en Fordybning i Veien, faldt
jeg as og mistede strax, som en Døende baade
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
