Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - 12. Om en Mand fra Nordhumberland, som reiste sig fra de Døde og fortalte meget baade om det Frygtelige og det Yndige han der havde seet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
Dødsdag, under saa stor Sjæls og Legemsrnelse, at selv
om han aldrig havde talt derom, vilde hans Liv dog have
røbet, at han havde seet Meget baade skrækkeligt og lifligt, som
Andre ikke vidste Noget om; men hvad han havde seet, for-
talte han saaledes:
Han som ledsagede mig havde et skinnendes
Ansigt og en straalende Klædning· Tause skred vi ’
frem, som det forekom mig, mod Solens Opgang,
og da vi havde gaaet en Stund, kom vi til en Dal,
baade bred og dyb, og uhyre lang, som til Venstre
viste os et frygteligt Jldhav, og paa den anden
Side var ligesaa gruelig ved den voldsommeHagel-
regn og den kolde Sne, som faldt ialle Retninger.
Paa begge Sider var der fuldt afOJiennefke-Sjæle,
der saae nd til at blive kastede frem og tilbagei
Ilden, som af en voldsom Storm, for naar de ikke
kunde holde den uhyre Hede ud, sprang de Ulykke-
lige ind i den bittre Kulde, og da de heller ingen
Hvile fandt der, sprang de tilbage igjen ind i
Heden, mellem de uudslnkkelige Flammer- Da en
utallig Mængde vederstyggelige Aander her blev
pinte ved at kastes frem og tilbage vidt og bredt
saa langt jeg kunde øjne, begyndte jeg at tænke, at
det maaskee var Helvede, om hvis utaaleligePinsler
jeg saa ofte havde hørt fortælle; men min Ledsager,
som gik foran mig, imødekom min Tanke med det
Svar: Nei dn tager Feil, det er ikke Helvede. Da han
efterhaanden førte mig videre frem, bange som jeg
var blevet ved det frygtelige Skuespil, faae jeg paa
eengang, at det var ganske mørkt foran os, og da vi
kom ind i Mørket, blev det lidt efter lidt faa tykt,
at jeg ikke kunde see Andet end det, med Undtagelse
af hans Ansigt og Klædning, som ledsagede mig,
og da vi havde gaaet hele Natten gjennem Skyg-
gerne, viste der sig pludselig foran os en Mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
