Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - 12. Om en Mand fra Nordhumberland, som reiste sig fra de Døde og fortalte meget baade om det Frygtelige og det Yndige han der havde seet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
tcenke, at det maaskee var Himmerig, som jeg saa
tidt havde hørt tale om, men min Ledsager svar-
ede min Tanke og sagde: Nei, du tager Feil, det er
ikke Himmerig
Da vi var gaaet forbi disse salige Aanders
Boliger, saae jeg foran os et langt større Lys,
end det første, og hørte derinde en Lyd som af
den hndigste Sang, og saa mageløs var Duften,
der strømmede ud derfra, at hvad der før var fore-
kommet mig som den største Vellugt, nu forekom
mig heel ringe derimod, ligesom ogsaa Blomster-
markens overordcnlige Klarhed syntes mig heel
ringe og ubetydelig i Sammenligning med det Lys,
som her skinnede 111igimøde. Men ligesomjegtroede,
atviskuldetilatgaaeindpaadetyndigeSted,stands-
ede min Ledsager pludselig, vendte sig om og førte
mig tilbage den Vei vi var kommen.
Da vi nu paa Tilbageveien igjen kom til de
hvidklcedteAanders frydesuldeBoliger, spurgte han
mig: Veed du nu hvad alt det er, som du har seet? Jeg
svarede Nei. Den Dal, sagde han, som du saae med de
brændende Flammer og den bittre Kulde, er Stedet, hvor de
Sjæle prøves og straffes, som opfatte at bekjende og gjøre
Bod for deres Misgjerninger lige til det Yderste, men angr-
ede dem i deres Dødsstund, og gik saa ud af Legemet; men
fordi de dog saa bekjendte og fortrod dem, kommer de alligevel
alle paa Dommedag i Himmerig. Ja ved de Efterlevendes
Bønner-, Almisser og Faste og da især ved det hellige Messe-
offer bliver Mange af dem ogsaa udfriede før Dommedag.
Den ildsprudende og stinkende Brønd, du saae, er Aabningen
til selve Djævle-Krogen, og den som engang er falden deri,
kommer aldrig i al Evighed ud derfra. Det Sted, hvor der
var saa fuldt op af Blomster og hvor du saae den deilige
spøgefulde og straalende Ungdom, er det, hvor deres Sjæle
optages, som gaaer ud af Legemet under gode Gjerningers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
