Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - 12. Om en Mand fra Nordhumberland, som reiste sig fra de Døde og fortalte meget baade om det Frygtelige og det Yndige han der havde seet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
Udøvelse men dog ikke har opnaaet saa stor en Fuldkommen-
hed, at de strax kan være værdige til at føres ind i Himme-
riget, skjøndt de alle paa Dommedag skal see Christus og
gaae ind til Himtnerigs Glæde Thi de som er fuldkomne
i alle deres Ord og Gjerninger og Tanker kommer strax i
Himmerige, naar de er gaaet ud af Legemet, og til dets
Nabolav hører det Sted, hvor du hørte den søde Sang, med
den deilige Duft og den straalende Glands. Men du skal
nu vende tilbage til Legemet igjen og leve blandt Mennesker,
og dersom du vil gjøre dig Umage for at stille dine Sager
bedre og bevare dig selv retfærdig og reen, baade i Ord og
Gjerning, skal du ogsaa selv, efter Døden, faae Bolig mellem
disse salige og glade Aandeskarer, som du her seer, thi da jeg
en Stund gik bort fra dig, gjorde jeg det, for at faae at
vide hvad der skulde blive af dig. Da han havde sagt
mig det, maatte jeg imod min Villie vende tilbage
til Legemet, men var dog sjæleglad over det yndige
og deiligeSted som jeg havde forOie og detSam-
sund jeg saae derinde. Jeg dristede mig imidler-
tid ikke til at gjøre min Ledsager noget Spørgs-
maal, men i detSamme fandt jeg mig, jeg veed ikke
hvordan, levende blandt Mennesker.
Dette og Andet, som den Guds Mand havde seet, vilde
han dog ikke fortælle til Alle islceng eller til saadanne Folk,
som ligegyldige drev deres Tid hen i Lediggang, men kun til
dem, som af Gru for Pinen og i Haab om de evige Glæder,
ønskede at hoste Gavn af hans Ord til deres Fremvæxti
Gudsfrygt. Men i Nærheden af hans Celle boede der en
Munk ved Navn Hæmgils, som bar Prisen mellem det
Præsteskab, som han lignede i gode Gjerninger; han lever
endnu som Eneboer paa Ben Jrland og nærer sig paa sine
gamle Dage med Grovbrod og Vand. Han kom tidt til den
samme Mand og fik da ved gjentagne Spørgsmaal at vide as
ham, hvad det var han havde seet, da han var ude af
Legemet, og ved hans Fortælling er vi ogsaa kommen til Kund-
igss
s
!
l
;
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
