Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - 19. Hvorledes Merciernes Konge Coinred og Øst-Saxernes Konge Offa endte deres Dage som Munke i Rom; og om Biskop Vilfrids Liv og Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
som Munk og fik opfyldt hvad han længe havde ønsket: at see
de salige Apostler i Himmelen.
Samme Aar som de forlod Brittanien, endte den ud-
mærkede Bistop Vilfrid sine Dage i Jnundalum«28)-Egnen
efter at have været Bistop i 45 Aar. Hans Liig blev lagt i
en Kiste og bragt til hans Kloster Jnhrhpum, hvor det, med
al den Ære der tilkom saa stor en Mand, blev begravet i den
salige Apostel Peders Kirke-
Vi vil nn gaae tilbage og omtale adskillige Træk af hans
Liv. Da han som Dreng havde gode Anlæg og overgik sine
Jcevnaldrende saa langt i Skikkelighed, at han opførte sig or-
denlig og sommelig i alle Henseender, var det ingen Under, at
de Ældre elskede og ærede ham, som En af dem selv. Da
han var fjorten Aar gammel, foretrak han Munkelivet for det
verdslige Liv. Da han fortalte det til sin Fader, —- hans
Moder var nemlig død, — billigede han gjerne hans him-
melske Onsker og Længsel og formanede ham til at staae fast
ved sine hellige Forsætter Han kom da til Oen Lindisfarne,
hvor han overgav sig til Munketjenesten, og gjorde sig megen
Flid baade for at lære, hvad der hørte til den klosterlige Tngt
og Gudsfrygt, og rette sig derefter. Og da han var et op-
vakt Hoved, lærte han meget snart baade Psalmer og adskil-
lige Boger Udenad, før han endnu var kronraget, men hvad
der er meer end det: han udmærkede sig allerede dengang
baade ved Ydmyghed og Lydighed, hvorfor han ogsaa med-
rette blev elsket og agtet baade af Ældre og Jcevnaldrende.
Da han havde tjent Gud i det Kloster adskillige Aar,
mærkede den klaroiede Ungersvend imidlertid, at den Dydsvei
Skotterne lærte, var langtfra fuldkommen, og satte sig for
at gaae til Rom, for at see de Kirke- og Klosters-Skikke, som
der var i Brug. Da han fortalte det til Brødrene, roste de
hans Forsæt og raadede ham til at sætte det i Værk Og da
han var kjendt af Dronning Eanfleda«9), ved hvis Raad og
Hjælp han var kommen i det omtalte Kloster, tog han strax
til hende og fortalte hende, at han ønskede at see de hellige
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
