Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - 19. Hvorledes Merciernes Konge Coinred og Øst-Saxernes Konge Offa endte deres Dage som Munke i Rom; og om Biskop Vilfrids Liv og Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
Apoftlers Dørtærskel. Hun blev glad over hans gode Forsæt og
sendte hamtilKenttil hendes Farbroders Søn Kong Erconberct430)
med den Bøn at han paa en hæderlig Maade vilde sende ham
til Rom. En af salig Pave Gregors Discipler Honorins 431), som
var godt hjemme i Kirkefagerne, var dengang Ærkebiskop der;
og mens den opvakte Ungersvend opholdt sig der og gjorde sig
onihhggelig Umage for at indprænte sig hvad han saae, kom
som vi ovenfor har omtalt, en anden ung Mand ved Navn
Biscop med Tilnavn Betiedict«2), af fornem angelsk Slægt,
dertil, som ogsaa gjerne vilde til Rom.
Kongen gav ham nu Vilfrid med iFolgeskab og befalede
ham at tage ham med sig til Rom. Da de var kommen til
Lyon blev Vilfrid holdt tilbage af Bistop Dalsin«33) deri
Byen, mens Benedict gjorde den øvrige Reise til Soes lige
til Rom. Bistoppen fornøiede sig nemlig ved at tale med den
kloge Ungerfvend med det deilige Ansigt, det livlige Væsen og
den faste og modne Tankegang, hvorfor han ogsaa forsynede
baade ham og hans Staldbrodre overflødig med alt hvad de
behøvede, saa længe de var hos ham, ja tilbød ham oveni-
kjøbet at, om han ønskede det, vilde han betroe ham Bestt)r-
elsen af en stor Deel af Gallien og give ham sin Broderdat-
ter til Kone og altid have ham hos sig som sin Søn. Han
takkede ham for al den Godhed han viste imod ham, skjøndt han
var en Fremmed, men svarede, at han havde besluttet sig for en
anden Levemaade og havde af den Grund forladt sit Fæderne-
land for at gaae til Rom. Da Biskoppen hørte det, sendte
han ham til Rom, gav ham en Ledfager med paa Reisen og
forsynede ham rigelig med alt hvad han behøvede underveis,
men bad ham dog om, at han endelig maatte huske at lægge
Veien derom ad, naar han tog tilbage. Men da han kom
til Rom og der hver Dag holdt ved med Bønner og kirkelige
Stadier, som han havde sat sig for, vandt han den meget
lærde og hellige Mand Bonifacius’ Venskab, som var Arkidiakon
og tillige den apostoliske Paves Raadgiver, og ved hans Vei-
ledning gjorde han sig ret bekjendt med de fire Evangeliebøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
