Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - 21. Hvorledes Abbed Ceolfrid sendte Kirkebyggere til Pikterkongen med et Brev om den katholske Paaske og om Kronragningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
lyses om, at den ogsaa maa korsfceste sit Kjød med dets onde
Lyster og Begjærligheder, saaledes maa ogsaa de, der enten har
gjort Munkeloste, eller hører til den geistlige Stand, nødvendig
holde sig selv strengt iTomme iAfholdenhed for Herren.
En anden Grund hvorfor Enhver af dem maa lade deres Hovedet
kronrage i Lighed med den Kroue, han selv bar paa Hovedet
under sin Lidelse, for at han kunde bære vore Shnders Torne
og Tidsler, det vil sige fjerne dem og tage dem bort fra os, er
ogsaa den, at de med det samme Pandemcerke kan lægge for Dagen
at de er villige til at taale al Slags Spot og Skam for hans
Skyld og vise, at de bestandig venter det evige Livs Krone,
som Gud har lovet dem, der elsker ham, og ændser, for at
vinde den, kun lidt denne Verdens Modgang og Medgang.
Men den Tonsur (Haart·lipning), som Simon Mager skal
have havt, gad jeg nok vidst, om ikke enhver Troende vilde
afskh og korse sig for, saasnart han fik den at see. Den synes
nok at ligne en Krone fortil, men naar du kommer til at see
den bagfra, saa vil du finde Krouen, som du troede at see,
skaaret af, saa du kan see, at saadan en Kronepassede sig ikke
for Christus, men for Simoniter, som nok i denne Verden
kunde ansees for værdige til en evig Krone af Folk, der
var ført bag Lyset, men som idet tilkommende Liv ikke
blot berøves alt Haab om Kronen, men bliver ovenikjøbet
fordømte til evig Straf. Du maa imidlertid ikke troe, at jeg
har sagt det, som om jeg hermed betragtede dem som For-
dømte, der har denne Tonsur, skjøndt de baade i Tro og
Gjerninger viste, at de sluttede sig til det, hvorom AlleiMen-
igheden er enige; jeg tilstaaer tvcertimod ligefrem, at Mange
af dem var hellige og Gud velbehagelige, som for Exempel
Adamnan, den beromte Colunibenser-Prcest og Abbed, som da
han blev sendt tilKoug Aldfrid fra sit Folk ogsaa gjerne vilde
see vort Kloster og lagde en saa forunderlig Viisdom, Yd-
myghed og Gudsfrygt for Dagen baade i Opførsel og Tale,
at da jeg i Talens Løb blandt Andet sagde til ham: Siig
mig hellige Broder, hvorfor bærer du, som troer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
