Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - 21. Hvorledes Abbed Ceolfrid sendte Kirkebyggere til Pikterkongen med et Brev om den katholske Paaske og om Kronragningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
at du eftertragter et evigt Livs Krone, tvcertimod
din Tro, Billedet af en afskaaret Krone, og naar
du ønsker Samfund med saligPeder, hvorfor efter-
ligner dn da den MandsTonsur, som han forband-
ede, og viser ikke hellere, at du ogsaa nu holder
allermeest af at efterligne ham, som du ønsker at
leve lykkelig med i al Evighed? svarede han: Kjære
Broder! du kan være vis paa, at skjøndt jeg efter
mit Lands Skik bærer Simons Tonsur, saa afskyer
og foragter jeg dog af mit ganske Hjerte Simons
Troløshed og eftersnlger gjerne,saavidtmine svage
Kræfter formaaer, den saligeApostel-Høvding. Jeg
svarede: Ja det troer jeg nok,men a·t du i ditHjertes
Lonkammer elsker hvad der hører Apostelen Peder
til, det skulde du da ogsaa vise i dit Udvortes ved
at rette dig efter hans Skik, naar du kjender den;
for jeg antager, at din Forstand let vil sige dig, at
det passer sig meget bedre, at dit Ansigt, som alle-
rede er indviet tilGud, ikke ligner hans,som du af
dit ganske Hjerte afskyer, og hvis vedersthggelige
Ansigt du vilde ghfe ved at see; ligesom detpaa den
anden Side er rimeligt, at du i ditUdvortes efter-
ligner ham, som du ønsker at have til din Tals-
mand hos Gud ligesom du ønsker at ligne ham
baade iOrd og Gjerning.
Det sagde jeg dengang til Adamnan, og han viste ogsaa,
hvormeget Gavn han havde havt af at gjøre sig bekjendt med
vore Kirke-Skikke; thi da han var vendt tilbage til Skotland,
bragte han ved sin Præken Mangfoldige af sit Folk til at
rette sig efter den katholske Paasketid. Dog var han ikke istand
til at bringe Munkene paa Øen Hii, som han særlig var sat
til Forstander sor, til at rette sig efter en bedre Skik. Havde
hans Myndighed strakt sig saa vidt, havde han nok ogsaa
husket at rette Tonsuren.
Men nu henvender jeg mig ogsaa til din Viisdom, Herre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
