Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - 96–114
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96.
98··
99.
100.
101·
102.
104.
105.
106.
107.
108»
109.
110.
111«
114·
349
Lnk. 24, 39.
Ruudskrivelse til de andre Patriarker.
Gregors samlede Værker findes i Benedietiuer-Udgaven,
Paris 1705, i fire Folio-Bind.
Ordspr· 3, 12.
Hjob 29, 11. Sl, 16.
De hellige Naademidler, »sackis monitis«.
Mystica verds: de londomsfulde Guds Ord, som lyder
ved Daaben og Nadveren efter Iesu Iiidstiftelse·
Ælla var Konge over Deirernefra 559———588; og lige-
som Gregor ved at høre Aiigler-Natiiiet, kom til at tænke
paa det latinske angeli, som betyder Engle, og ved Deirer
paa »de im« som betyder »fra Vreden,« saaledes er det
Ællas Navn, der fremkalder hans Halleluja!
Rimeligviis nærved Anst -elive i Gloeestershire·
Ved Floden Dee, ikke langt fra Chester· Det kaldesi
Almindelighed Bangor - is - y - Coed, til Forskjel fra et
andet Bangor i Carnarvonshire. Dette Kloster var et as
de beromteste i Brittanien.
Chester.
Rochester.
Man veed ikke ret hvad Aar mellem 604 og 610.
Aar 747 blev det ved enForsamling i Cloveshoe bestemt,
at salig Pave Gregors Fødselsdag og Ærkebisp Augustins
Død-Idag skulde »ltoitideligholdes af Alle som det sonitnede
sig, saaledes at begge Dage feircdes i Kirker og Klostre,
og samme vor salig Faders og Lærer-o Augnstins Navn i
Lovsangen (iætauiæ deoantalione) altid blev sagt bagefter
St. Gregot«e3,«
Det vil sige: Jrland, see ovenfor 14de Anmeetkning
Dagan var fra Klosteret Banchor i Irland, og var vel
kommen, for at tale med Lanrentius om Stridspunkterne.
Den Forsamling blev holdt 810 mod dem, som paastod, at
Munke ikke maatte gjøre Præstetjeuefte.
Efter Bedas Regning var de reist fra Rom 595, saa det
er naeppe saa ganske rigtigt naar det nedenfor hedder, at
Ædilberct dode 21 Aar efterat han havde taget ved
Troen.
Heraf, som as adskillige andre Steder, navnlig ill, 7, hvor
det hedder, at Vestsaxerne tidligere kaldteez Gevisser, som
var det faxiske Udtryk for Vest, og hvor der siges om den
vestsaxiske Konge Coinwalch, at han ikke forstod noget andet
Sprog end Saxernes — og ill, 22, — hvor der om-
tales en By, som paa Saxernes Sprog taldtes Ythaneaestir —-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
