Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - 115–121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115.
116.
117.
118.
119.
120.
12l.
350
sees det, at Anglernes og Saxernes Sprog ikke var det
samme. See Juels2SlesvigskeProv.-Efterr., 3dieBind 486.
Anglesea og Man.
Efter romerfk Mønster, vil ikke sige Andet, »end at de
romerske «Canones« er fulgteiAlt hvad der angik Kirken og
Geistligheden, thi af den egenlige Romerret sindes der ikke
det mindste Spor i Loven, hvis Bestemmelser helt igjennem
bærer Præg af at vcere umiddelbart nedskrevne efter Neto-
saetninger, som gjennem Domme havde uddannet sig hos
Folket. Derfor kaldes disse Sætninger heller ikke Love
men Domme. At de først maae være nedskreven i Moders-
maalet og ikke i det latinske Sprog vilde, om vi end ikke
havde Bedas Ord derfor, kunne bevises af selve Lovene, der
frembyde flere Exempler paa forceldede Ord, som ikke mere
forekommer i det senere angelsaxiske Sprog««. C. Juels fles-
vigske Prov.-Efterr. 3die Bind 418.
De er nylig udgivne i »Anoient laws and lnstilutes os
England«.
Det er høist mærkeligt, at vi hos Saxos594), netopiKong
Halvdans Tid finder en Heske mellem de jvdske Hovdinger,
thi det er aabenbar det samme Navn som Æske (Ase), der
paa alle Slægtregistre gaaer for Søn af Hengst, der fulgte
voxen med ham fra Hjemmet og efter hvem Nogle siger, at
Kongerne i Ksent kaldtes Æskinger. Da imidlertid Æsk
ligesom det bekjendte Askmand (Orlogs-Mand), efter Fleres
Sigende, kun var hans Tilnavn, har det Samme ventelig
været Tilfældet med Hengst Da vi nu hos Saxo finder
Sagn om tre seierrige Tog til Bretland, hvoraf det første
Under Frode Hadingson,——hvor vi støder paa Friserhøv-
dingen Vitte eller Pikte, som efter de angelsaxiske Slægt-
registre snart er Fader og snart Farfader til Hengst og Hors,
— uden Tvivl hører til Pikte-Toget, som gav Ostskotland nor——
diske Indbyggere og var Forspillet til den angelsaxiske Ud-
vandring, og da vi i FredegodssSagnet finder Bretlands-
Toget som det, hvormed Norrledens Keiser vil sætte Kronen
paa sine Bedrifter, er Amletg-Sagnet det Eneste der bliver
tilbage som Mindesmaerkc om Jyllands Deeltagelse i den
angelsaxiske Udvandring, og Amlet bliver da fuldt saa godt
et Navn som Hengst til Stamfader for Jydekongerne iKent«.
Grundtvigs Nordiske Mythologie Side 562—564.
1 Cor. 5, 1.
Ædi·lberet havde efter Dronning Berthas Død taget sig
en anden Hustru.
Vestsaxerne, see ovenfor Anm. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
