Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kristian mantzius.
181
paa Kasino. Frederik Madsen spillede den uforbederlige
Drukkenboldt Bardolph, hvis Rolle var saa stærkt beskaaret,
at den knap bestod i andet end at uddrikke forskellige Krus
under Falstaffs Tale. Men Madsen vidste saa genialt ved
sit stumme Spil at skildre den forhærdede Dranker, at der
var mere af den Natur, Shakspeare forlanger, i den rystende
Haandbevægelse, hvormed han førte Bægeret til Munden,
end i hele Mantzius’ Spil. Dennes Talent slog ikke til, fordi
hans Dannelse aldrig havde ført ham til at gøre Studier
hverken af historisk eller psykologisk Art.
III.
Fortrin og Mangler viste sig tydeligt i hans Holbergske
Roller. Han spillede i lang Tid Jeronimus’erne paa vort
Theater, og man vil forstaa, at den dumstolte Værdighed
lykkedes ham, hvorimod Fremstillingerne manglede den
skarpe Karakteristik, der kunde adskille de forskellige
Skikkelser, som bare samme Navn. Højest stod den devote Hykler
i Pernilles korte Frøkenstand. Hans lidt skelende Sideblik
kom ham her til Gode. Han havde en Maade at sige:
»Min smukke Jomfru!« med et Tryk paa »smukke«, som
viste, at den gamle Skælm endnu lod sig friste af kvindelige
Yndigheder.
Udenfor Jeronimustypen lykkedes Jakob v. Thyboe ham
bedst. Han glimrede ved et latterligt Kavallervæsen, som
dog maaske snarere efterlignede en moderne Laps end den
rigtige Thyboe, Bondesønnen, der vil udgive sig for
Krigshelt. Mon ikke i det Hele denne Rolle opfattes fejlagtigt?
Det beror, saavidt jeg sér, paa en blot Tradition, at Jakob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
