Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2öo •
adolf rosenkilde.
ganske vilde forvandle baade sin Person og sin Spillemaade.
Det kunde da maaske blive et interessant Forsøg, omend
Illusionen næppe vilde være stærk. Men hvor forbavsedes
man ikke, da det var den rigtige gamle Rosenkilde vi fik
at se, som af al Magt stræbte at vække vor Latter ved sin
snurrige Diktion og sin pudsige Mimik.
Og denne Diktion var absolut uskikket til ved
Vers-fremsigelse at bevæge sig i en harmonisk Form, da den
netop plejer at paatage sig en saa disharmonisk Skikkelse
som muligt. Rosenkilde splintrer og sønderhakker
Sætninger med en Humorists hele disinvoltura; der er ingen saa
lang, ja saa urimelig Pavse som han jo bruger for at
udhæve et enkelt Ord paa en komisk Maade. Han leger med
dets Lydforhold, idet han gærne markerer de uskønne
Kombinationer. Overordentlig hyppigt bruger han de
uartikulerede Lyd — det er netop sligt, han har tilfælles med
Skuespillerne ved Palais-Royal. Alle de smaa Bilyd og
Mislyd, der let indsnige sig i den Udannedes Tale og ofte
ogsaa i den Dannedes, ligger Rosenkilde paa Lur efter,
efterligner og spotter. Fremstiller han Aristokraten, vil hans
Stemme udtrykke Fornemheden ved den langsomme Trækken
og Hiven i Ordene; er han Conradsen, vil Stemmen hvert
Øjeblik slaa om, stige og synke fra Gane til Svælg. Hvem
husker ikke den mærkværdige Tone, i hvilken han spørger
Konen, om hun tror Danmark vil sende en Flaade til
Middelhavet for Datterens Skyld? Han misbruger næsten
alt, hvad der falder ind under Stønnen, Prusten, Hosten og
lignende. Af hans Grev de Sallenche i Amanda erindrer
man bedst Hosteanfaldene, af hans Corfitz hans sørgmodige
Nynnen i første Akt. Han lagde saa uendelig meget ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>