Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
ment i Chefens Kahyt, men da Pennen spruttede og
ikke kunde skrive, udbrød han: »Dersom Deres
Kanoner, Hr. Admiral, ikke er bedre end Deres Penne,
gør De vist klogest i at gaa tilbage til England igen.«
Om Morgenen Mandag den 30. Marts skrives der
\ fra Helsingør: »I dette Øjeblik, Kl. 61/*, letter den
hele engelske Flaade Anker og vil gaa igennem
Sundet. Kl. 63/4 begyndte en stærk Kanonade.
Fæstningen Kronborg vedligeholder en uafbrudt og
stærk Ild, og de 5 Skibe, som allerede er slupne
forbi, er ilde tilredte. Af de Bomber, som er
indkastede i Byen, har ingen antændt Ild endnu. Den
første Bombe faldt i den engelske Konsuls Hus.«
»»Monarch«, hvor jeg var om Bord,« fortæller
en engelsk Kadet, »Tik Hæderspladsen som det første
Skib i Linjen. Alle Mand var paa Post om Morgenen
den 30. Kl. 41/2 lettede vi og lagde til Yinden for
at vente paa den øvrige Flaade. Snart flk vi Ordre
til at sætte Sejl. Folkene var saa kvikke, at
Klyveren var hejst og alle Sejl fyldte, før Svarstanderen
blev halet ned. Vi løb for de tre Merssejl og
Forsejlene og for en frisk Kuling paa Styrbords Laaring.
omtrent Kl. 6, da vi var tværs af Fæstningen, lod
Chefen Flaget hejse. Og det synes, som om de
havde ventet paa dette som et Signal. Flaget var
ikke mer end halvt oppe under Gaflen, da et Skud blev
løsnet fra Fæstningen og det med en saadan
Nøjagtighed, at Kuglen, der ikke naaede os, sprøjtede Vandet
ind gennem en af vore underste Batteriporte. Vi
begyndte øjeblikkelig at skyde, og en forfærdelig
Kanonade brød løs og holdt ved, indtil hele Flaaden
var kommen forbi. Da vi var tværs af Fæstningen,
satte vi vore Bramscjl. Bombardérskibene, der havde
lagt sig Nord for Fæstningen, vedblev uafbrudt
Beskydningen med Bomber. Efter alt, hvad vi havde
hørt om Kronborg Fæstning, kunde det kun undre
os, at ingen af dens Kugler naaede os. Vi havde
ventet at faa en varm Salut fra begge Sider og var
forberedt derpaa; men da de efterfølgende Skibe saa’,
at Batterierne paa den svenske Kyst holdt sig tavse,
styrede de herover, og mange besvarede aldeles ikke
den danske Ild.«
Det er en bedrøvelig Kendsgerning, — dobbelt
bedrøvelig efter den danske Begerings udfordrende
Optræden — at den engelske Flaade passerede
Sundets Vogter med et Tab af 7 Mand døde og saarede
og med ringe Skade paa Skib og Gods.
Kanonaden fra Kronborg lod sig tydelig høre i
Kjøbenhavn og bragte snart alle Mand paa Benene.
De Engelskes nødtvungne Ophold i Kattegat var
bleven udnyttet med størst mulig Iver. Selv om
mange nærede Forhaabning om, at Englænderne,
ligesom det foregaaende Aar, kun tilsigtede en
Demonstration, og at det ikke vilde komme til Kamp, var
Befolkningen gennemgaaende opfyldt af Tanken om
at skulle kæmpe for den hjemlige Arne. Den
patriotiske Følelse slog ud i lys Lue, Digterne skrev
Kampsange, og Skuespillerne tordnede dem ud fra
Teatret paa Kongens Nytorv.
»Vi Studenter,« fortæller en ung Bus, »var bleven
opfordrede til at danne et Korps til Fædrelandets
Forsvar, og" en mægtig Begejstring greb os alle.
Syngende vore Krigssange blev vi indeksercerede af
smaa Kadetter paa Slotspladsen, ordnede i 8 Kom-
 |
| Fig. 3. Kjøbenhavns Rhed set fra Toldboden. Efter Maleri af Eckersberg |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
