Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
pagnier under vore selvvalgte Over- og Underofficerer;
kun Kompagnicheferne var pensionerede Officerer.
Korpset, som var henved 1100 Mand, kaldtes
Kronprinsens Livkorps og fik til Chef den videnskabelige
og humane Hofmarskalk Hauch.« Kun nogle ganske
faa ældre Studenter blev udnævnt til Løjtnanter å la
suite, blandt dem Rahbek, der »udmærkede sig
saavel ved sin overordentlige Interesse for Tjenesten
som ved sin overordentlige Kejthaandethed og
Kejt-fodethed. Krambodsvendene ordnede sig ogsaa i
Kompagnier; Bønderkarle med Træsko paa baksede med
Kanoner, og enhver, som havde en gammel
Muske-donner og en Sabel, meldte sig under
Borgervæbningens Faner.
»Følelsen af den gamle Helteære til Søs havde
sine 53 Sejlere gaa til Ankers i en Halvbue ud for
Taarbækrevet. Men da Aftenen faldt paa, og Mørket
skjulte alt, hvad man foretog sig derude, for
Kjøbenhavnerne, som spejdede derud Dagen lang fra
Toldboden og alle de høje Huse i Amaliegade og
Toldbodgade, gik Hertugen af Bronte og Baron af Nilen,
Lord Nelson, selv i en af ßaadene og ledede i egen
høje Person Oplodningen af det ukendte Farvand;
de Danskes Stilling blev nøje undersøgt og Krigsraad
afholdt, i hvilket det blev besluttet at foretage
Angrebet fra Syd, hvor Forsvaret var svagest. Sir
Hyde Parker blev liggende med de mest dybtgaaende
Skibe som Reserve ved Nordvestkanten af
Middelgrunden, medens Nelson paatog sig at føre Kampen
og, som han pralende tilbød , at ende den med
ganske grebet Nationen og især selve Hovedstaden.
Alle Tidens smaalige Laster: Misundelse, Gerrighed,
Hovmod, Forfængelighed, Bagtalelse, Nag, havde som
fejge Niddinger skjult sig i Krogene. Derimod
fremtraadte Brodersind, Velvilje, gensidig Hjælp og
Bistand overalt. Fremmede Mennesker, som aldrig
havde set hinanden før, trykkede begejstret
hinandens Haand, naar de mødtes paa Gaden. En
ubeskrivelig Munterhed udbredte sig over hele Staden.
Den gamle Matrosvittighed syntes at have forplantet
sig til alle Indvaanerne, og der regnede Indfald og
Spottegloser ned over Englænderne.«
Det er den 22-aarige Adam Oehlenschlägers
Erindring om hin Mandag før Paaske; saaledes var
Stemningen i Byen, da Europas navnkundigste Søhelt
styrede ned gennem Sundet og noget før Middag lod
10 Linjeskibe i en Time. Han fik ikke biot 10,
men 12 Linjeskibe og desuden 24 andre Sejlere-til
dermed at overvælde vore Blokskibe, og Onsdag den
1. April om Eftermiddagen stod han Syd paa gennem
Hollænderdybet, d. e. Øst om Middelgrunden, og
ankrede Syd for denne Grund, der deler Sundet i
de to Løb: Kongedybet, det vestlige langs
Amagerkysten, og Hollænderdybet mellem Middelgrunden og
Saltholmen.
Samme Dag, som Englænderne var løbet ind i
Sundet, blev den sindssyge Konge Christian VII og
hele Hoflet flyttet bort fra Amalienborg, der laa udsat
under et Bombardement, til Bosenborg. Kun
Kronprinsen blev paa Residenspalæet. I de højere Krese
synes Stemningen ikke at have været saa frejdig
som hos Byens Borgere. Flere af Ministrene var
Fig. 4. Willemoes paa Flaadebatteriet under Slaget paa Rheden.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
