Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BED STE FOKÆLDRES TID
Det var vistnok endnu almindeligt, undtagen lios
fornemme Folk, at han straks efter Barnets Fødsel
sendtes rundt for at meddele Slægt og Venner den
glædelige Begivenhed og indbyde üonerne til Kaffe.
Og denne Indbydelse maatte efterkommes straks,
hvad enten det var Dag eller Nat. Den ulykkelige
Barselkone maatte tage mod alle disse Besøg og
uendelige Lykønskninger, medens Madammerne gjorde
sig til gode med Kaffe, Vin, Kager og Smørrebrød.
Flere Steder paa Landet bragte de dog selv disse
Herligheder med.
Man brugte endnu dengang at svøbe Barnet med
Armene inden for Svøbet, fast til Kroppen. Mange
lagde endnu Staal i Vuggen og slog Kors i hver
Krog af Stuen, for at Barnet ikke skulde blive
forbyttet af de Underjordiske i den farlige Tid, inden
det blev døbt. Daaben fandt i Reglen Sted ottende
Dagen efter Fødslen, og paa den Dag var Barnet
iført sit Kristentøj. At faa fornemme og velstaaende
Faddere til sit Barn — fire mandlige og to kvindelige,
en Kone- og en Jomfrufadder — var noget, alle søgte
at opnaa. Men det var vanskeligt nok for
Smaa-kaarsfolk, og det var derfor en virkelig
Barmhjertighedsgerning, som en Frue i Kjøbenhavn, Fru Klöcker
ved Trinitatis Kirkegaard, paatog sig, idet hun altid
stod til Tjeneste som Gudmoder. Enkelte Aar holdt
hun mere end 100 Børn over Daaben.
Højtideligheden fandt i Reglen Sted Kl. 12, og bag efter
valder altid Gilde efter Formue og Lejlighed. I finere
Krese ansaas det ikke for passende at gøre
Barselvisit og at give Faddergave.
Fødselsdage eller, som det dengang hed alle
Vegne, »Geburtsdage« blev fejrede i Hjemmet med
Gaver og Selskabelighed. Børnene fik Lov til at
vælge Livretter, hvorved der fremkom mangen
mærkelig Sammensætning af Middage. Til Forældrenes
Fødselsdage blev der næsten altid forfattet et sirligt
Lykønskningsdigt af Børnene, som oftest med
indgribende Hjælp af en Lærer eller Lærerinde. Det
var imidlertid ikke nok med selve Digtet; det maatte
præntes paa fint Papir, og udenom det maatte der
helst legnes og males en Guirlande eller en
Blomsterkrans med Sløjfer og Baand.
Ved Konfirmationen gjorde alle Forældre sig den
største Umage for at pynte og udstaffere
Konfirmanden saa fint, som deres Kaar tillod det, og i
Reglen langt finere. Endnu i Begyndelsen af vort
Tidsrum kunde man se baade mandlige og
kvindelige Konfirmander i Kirken med Pisk og Pudder i
Haaret. Selv om de taarnhøje Damefrisurer, som
Haarkunstneren kun kunde naa Toppen af ved at
staa op paa en Stol, var gaaet af Mode, var
Konfirmationen dog en meget travl Tid for Frisørerne,
og det blev almindelig fortalt, at de alt begyndte
paa Arbejdet Natten forud hos Folk, der betalte
daarligst, og sidst hos velhavende Folks Døtre. Disse
havde saaledes den Fordel at kunne sove i Ro til
den lyse Morgen, hvorimod deres mindre heldigt
stillede Søstre maatte gaa rundt, naar de først var
friserede, eller sidde rank paa en Stol i den stive
Puds, der ikke tillod dem at søge Hvile, lige til
Kirketiden kom. Dagen fejredes altid med stort
Knald i Hjemmet. Om Eftermiddagen og følgende
Dage saa’ inan i Kjøbenhavn Konfirmanderne
spasere i Rosenborg Have, der var lukket om Vinteren,
og som altid blev aabnet til Konfirmationssøndag,
samt paa Rundetaarn. Mange af dem, siger et
Øjenvidne, særlig af de jævnere Lag, der havde maattet
laane eller leje en Del af Pynten, tog sig stundom
meget latterlige ud.
Fornemme Konfirmandinder kunde i Reglen glæde
sig ved at finde Ærevers og Gratulationsdigt i Avisen.
Konfirmationen var forøvrigt en temmelig ny Skik,
indført i den pietistiske Periode i Midten af forrige
Aarhundrede.
Ogsaa til Jordefærds Højtidelighed maatte
Bedemanden ud og indbyde Deltagere. Efter Døden
vaskedes og klædtes Liget i hvidt — mange Folk
havde Ligskjorten liggende parat — hvilket
besørgedes af Jordemoderen. Ofte blev der lagt en
Skilling paa hvert Øje og en Salmebog under Hagen.
Paa Landet og i Købstæderne holdt man endnu
Vaagestue med Kaffe og Tilbehør. Fornemme Folk,
Adelen og de højere Embedsmænd, blev jordede ved
Middagstid, Byens velhavende Borgere om Aftenen.
Alle Begravelser foregik fra Hjemmet, hvor Ligfølget
først blev trakteret med Vin og Kage. Den gamle
Skik i Kjøbenhavn, at Studenter fra Regensen bar Ligene
bort, var først bortfaldet umiddelbart før Udløbet af
sidste Aarhundrede, og et Ligbærerlav var oprettet.
I Almindelighed benyttedes Ligvogne ikke, men Liget
blev baaret den hele Vej til Kirkegaarden, medens
Følget fulgte til Fods. Mandlige Paarørende af den
Afdøde bar Sørgeslør fra Hatten ned ad Nakken, som
man ser det paa Billeder fra det 16de Aarhundrede.
Efter Jordfæstelsen var der i Reglen stort Gilde i
Sørgehuset, hvor det kunde gaa fugtigt nok til, og
som stundom først endte ud paa Natten med Punch,
Kort og anden selskabelig Tidsfordriv.
Men inden Kistelaaget blev skruet paa, saa’ altid
en og anden sit Snit til at liste sig ind til den Døde
og »stryge en Vorte af paa Liget« — en gammel
Overtro, der langt ned i Aarhundredet udøvedes saa
vei i Samfundets mørkeste Kroge som af betitlede
og bestjernede Embedsmænds Fruer, og som
sandsynligvis lever endnu og følger os som andet af
samme Slags ind i det 20. Aarhundrede.
Under de patriarkalske gammeldags Forhold, som
det daglige Liv i Hjemmet frembød i Begyndelsen af
Aarhundredet, fik Julefesterne en Fylde og en
Betydning, som nu om Stunder er ukendt.
Juleaftens Dag spistes der ikke til Middag. Man
holdt sig i Dagens Løb skadesløs ved Kaffe og
Julekage. Kl. 6 begyndte Helligaften; efter delte
Klokkeslet maatte intet Arbejde fordres af Tyendet; nu
gjorde Husmoderen og hendes voksne Døtre al
Gerning, dækkede Bord, lavede Maden, der i øvrigt i
Reglen stod færdig paa Skorstenen, og satte den
i alt Fald paa Bordet og besørgede Opvartningen. Alle
Folkene sad med til Bords. Retterne var vistnok
væsentlig de samme hele Landet over, røget
Svinehoved, ferske Kødpølser og Grønlangkaal samt
Svedsketærte. Risengrød og Gaasesteg er — ligesom
Juletræet — kommen langt senere i Mode.
Drikkevarerne var Rødvin og gammel Vin, eller
01 og gammel Vin. Husfaderen drak Julens Skaal,
og det kunde vei hænde, at en af Karlene udbragte
13 45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
