Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BED STE FOKÆLDRES TID
bedelse, pyntet med kulørt Papir og belyst af smaa
Lys indefra. Fra Dør til Dør drog de om, sang
Julesange og samlede i Kurve til Familien
derhjemme.
Fastelavn gik endnu for sig med at slaa en Kat
af Tønden og trække Hovedet af Gaasen, samt med
den ældgamle Skik at piske op om Morgenen og
»løbe Fastelavn« i Forklædning om Aftenen, naar
Mørket begyndte at falde paa. I enkelte Søkøbstæder
i Provinsen kørte Søfolkene rundt i en Baad eller
foranstaltede Dystløb til Vands med lange Stager fra
Baade. Ved Paasketid trantede man Æg og lavede
skab har vi i det daglige Liv med dets smaa og
personlig nærgaaende Spørgsmaal stadig Kampen
staaende mellem den herskende Klasse og den tjenende,
et Billede i det smaa af Forholdet mellem de
privilegerede Stænder og tredje Stand.
Der var naturligvis en overordentlig stor Forskel
paa Tyendet og dets Stilling i et Hovedstadshjem og i
et Hjem i Købstæderne og paa Landet. Her kunde man
vei endnu træffe det gode gamle patriarkalske Forhold,
der — som en gammel Mand har fortalt i sine
Barndomserindringer — medførte, at Tyendet i større og
mere velhavende Huse blev betragtet som hørende med
Fig. 20. Dans i Hjemmet fra Aarhundredets Begyndelse,
Paaskelam; Valborg Aften (sidste April) tændte man
Blus, og Dagen efter red man Maj i By under stor
Lystighed. Enkelte Steder var denne gamle Skik
forlagt til St. Hansdag og udøvedes vei kun paa
Landet og i de mindre Købstæder.
Inden vi slutter denne Skildring af Livet i vore
Bedsteforældres Hjem, maa vi et Øjeblik se paa et
Forhold, der var af største Betydning for Hjemmet,
og som nu er vidt forskelligt fra, hvad det dengang
var, nemlig Forholdet mellem Tyende og Herskab.
Paa intet Omraade hører man flere Jeremiader over
vore slette Tider end paa delte. Og det er intet
Under. Thi i Forholdet mellem Herskab og Tjener-
13
til Familien, baade som Venner og som Mennesker,
for hvilke Herskabet havde stort moralsk Ansvar, og
hvem det støtted’e paa enhver Maade. Den Yndest
og Velvilje, som en tro ’Karl eller Pige i sin
Tjenestetid havde erhvervet, gik ofte, naar de selv var bleven
gifte, over paa hans eller hendes Børn. Selv
efter at have faaet Foden under eget Bord, vedblev
Tyendet altid at staa i nært Forhold til sit tidligere
Herskab og var altid ved Haanden, naar en eller
anden vigtig Begivenhed i Familien fandt Sted. Og
det var ikke ualmindeligt, at en tidligere Karl eller
Pige, som barnløs Ægtemand eller Enke, vendte
tilbage til sit gamle Herskab og tog Tjeneste paa ny.
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
