Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
Lige indtil Aaret 1800 havde det gamle
Lavs-væsen bestaaet uden Indskrænkning. Det hele
Næringsliv var bundet ved en Mængde Privilegier og
Vedtægter, der hæmmede saa vei den enkelte
Haandværket Udvikling og hindrede den ubemidlede, men
dygtige Mand i at blive selvstændig, som de
hæmmede Haandværkets Udvikling i Almindelighed. Vore
Haandværkssvende, hedder det, er alle dyre og,
hvad der er det værste, arbejder for det meste
maadelig og smagløst. Da de ikke er saa ihærdige
som de engelske eller lever saa sparsomt som de
hollandske og tyske, er det intet Under, at de ikke
kan holde Pris med Fremmede. Som oftest
forsømmes deres Opdragelse meget. I Skolerne lærer
de kanske at skrive og regne, men dette maadeligt
nok, hvilket kan ses- af de Regninger, de skriver. I
Læreaarene bruges de langt mere til at gaa Ærinder
og være alle Mands Dreng i Huset, end til at sidde
paa Værkstedet. De lærer ikke at tænke ved det,
de tager sig for, men efterligner ikkun, hvad de ser
Mesteren gøre. De har intet Kendskab til Tegning,
og Mønstren-e til alle mulige Varer maa komme uden
Lands fra. Godt og vei er det, om vore Haand-
72 124
værksfolk kan efterligne dem, men aldrig kan de
opfinde noget selv.
I Erkendelse af, at der var nogen Sandhed i
denne haarde Dom, begyndte Regeringen at løsne
lidt paa den gamle strenge Lavstvang. Ved Lov af
21. Marts 1800 blev det tilladt enhver
Haandværks-svend i Kjøbenhavn, der havde arbejdet fire Aar som
Svend, at tage Borgerskab og nedsætte sig som
Fri-mester, og dette Borgerskab kostede kun det halve
af, hvad Lavsmesterborgerskabet kostede. Men saa
maatte Frimesteren til Gengæld ikke have Svende
eller Drenge paa sit Værksted; han maatte tage
Haandlangere til Hjælp og benytte sin Kones og
sine Børns Hjælp samt endelig holde en Dreng, naar
han havde været Frimester i to Aar. For at blive
Lavsmester maatte man have gjort sit Svendestykke
og sit Mesterstykke, men det forlangtes ikke mere,
at man skulde have været et vist Antal Aar hos
en Mester. Mesteren skulde oprette Kontrakter med
sine Svende og Drenge og oplære disse, saa de
kunde gøre deres Svendestykke, og han maatte betale
Bøde, hvis han misligholdt Kontrakten. De gamle
hævdvundne »udlændiske Skikke«, d. v. s. de tyske
Fig. 28. En Latinskole fra Begyndelsen af Aarhundredet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
