Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE /VÅRHUNDREDE
nu (1806) bruges. De vansirende Parykker, som
alene kunde være tilladelige for gamle sygelige og
skallede Mennesker, findes ikke mer. De stive
Snørliv, som har omskabt saa mange velskabte Børn til
Krøblinge, saa mange sunde raske Piger til sygelige
Skrantninge, saa mange lykkelige Koner til
ulykkelige Mødre, bæres nu næsten ikke mere. Spidse
Sko og meget høje Hæle har gjort Plads for runde
Sko, der er mere passende til Fodens Dannelse, og
uden Hæle.«
Selv om man imidlertid nu er fri for alle disse
Galskaber, maa det dog siges, »at det var en
ulyksalig Genius, som i de nyere Tider forplantede
Grækenlands Kostume og tynde Klædedragt til vor
nordiske Jordbund og vort kolde Klima. Denne
skadelige Uskik har ogsaa i Kjøbenhavn udbredt sig
almindelig iblandt alle Folkeklasser, selv iblandt den
tjenende, ja, den begynder endog at vise sig iblandt
Landboerne. Moden sejrer, som Mode, over
Uskyldighed og Blufærdighed med magisk Kraft. Pigen
med det reneste Hjerte, med Engle-Uskyldighed, er
alligevel dristig nok til at vise sig offentlig i en ublu
Dragt og til at lade de Dele af Legemet, som skulde
være skjulte, begabe og beundre. Bar Hals, den
største Del af Brysterne og Skuldrene blottede,
ubedækkede Arme næsten til Akslerne, tynde,
igennem-sigtige Musselins- eller Silkeklæder, som bedækker
en tynd, bedragerisk udspændt Trikot og ved den
mindste Bevægelse af Vinden viser Legemets
Dannelse, saa at man næsten kan bemærke ethvert
Muskelspil; tynde Silkestrømper, ofte vævede i
Knip-lingsform, Sko, hvis Varighed ikkun er beregnet til
en eller faa Dage, og som næppe bedække Tæerne,
er meget almindeligt hos os. Pelse og Muffer lægges
til Side ved den første bedragerske Foraars Sol, og
under de nu brugelige Shawls har Vinden sædvanlig
et temmelig frit Spil.
Hvor mange ædle, herlige Piger, hvor mange
yndige, øinme Husmødre har jeg set forkorte sine
Dage ved at bære for tynde Klæder! Hvor ofte har
jeg set fortvivlende Slægtninge og Venner ledsage
dem til deres altfor tidlige Grav!«
Det var kun i de velstillede Klasser, at Kvinderne
bragte Liv og Sundhed som Offer til Moderne. Men
Smaa kaarsfolk flk af andre Grunde de samme
Sygdomme og mange andre til. I Kjøbenhavn alene
døde der i Begyndelsen af Aarhundredet mellem
500—600 Mennesker aarlig af Brj’stsyge og mellem
200—300 af Tæring. Af andre Sygdomme var
Kopperne endnu dengang den største Plage. I de sidste
Aar af forrige Aarhundrede begyndte Dr. Jenners
betydningsfulde Opdagelse (Kokoppe-Indpodningen) at
blive bekendt her i Landet og viste snart sine
Virkninger under de hyppig opdukkende Epidemier.
Kjøbenhavn havde i 1805 c. 50 civile og
militære Læger, c. 100 Jordemødre, 8 Apoteker,
Frederiks Hospital, Garnisons Hospital og Søkvæsthuset,
samt Fattigvæsenets Stiftelser og Sygehus,
Almindeligt Hospital, Vartov og St. Hans Hospital (nu L
tde-gaarden), det frygtelige Opholdssted for Sindssyge og
Patienter med uhyggelige Sygdomme. Paa Sjælland
var der Læge i Næstved, Holbæk, Roskilde, Sorø,
Slagelse, Korsør og Lyngby. Paa Fyn en i Odense
og en paa Taasinge. I hele Jylland var der kun 6
Læger, en Landfysikus i hvert Stift samt i Frede-
ricia og en Distriktslæge i Banders. I Norge var
der endnu færre. Ved Siden af disse, som i Heglen
var Læger i moderne Forstand, altsaa baade
Medicinere og Kirurger, fandtes der Landet over en stor
Del Distriklskirurger, som kun havde Lov til at ber
handle kirurgiske Sygdomme (Saar og Brud), og af
hvilke mange endnu hørte til det gamle Barberlav
og ikke havde anden Uddannelse end den,
Lavs-barbererne havde faaet ved det gamle
»Teatrum-anatomicum«.
Paa Landet kunde man godt i de Tider have
6—8 Mil, og længere, til den nærmeste Læge. Men
del betød ikke stort, thi man havde altid
Jordemoderen eller en eller anden klog Mand eller klog
Kone i Nærheden, som kunde stille Blod, »læse«
over en bolden Finger og med deres hyppig store
Erfaring og mange Kundskaber helbrede Sygdomme,
som de videnskabelig uddannede Læger ikke kunde
faa Bugt med. Og til de kloge Mænd og Koner,
som havde Ry over det hele Land, var ingen Afstand
for stor. Distriktslægerne kom den store Befolkning
egentlig kun i Berøring med, da Vaccinationen, til
manges store Forargelse og Forbitrelse, var bleven
paabudt ved Lov. Men den kunde ogsaa betros til
andre, og man kunde endnu i 1813 se Skarpretteren
i Assens, som et Minde om Standens kirurgiske
Værdighed i Middelalderen, udstede Attest for en af ham
foretagen Kokoppe-Indpodning.
I enkelte Byer fandtes vei Hospitaler, men i
Beglen i middelalderlig Betydning som milde
Stiftelser. Ved de fleste af disse var der dog som oftest
nogle »Daarekamre«, Værelser, der benyttedes som
Opholdssted for de Vanvittige. Egentlige Sygehuse
fremstod derimod først efterhaanden i Aarhundredets
Løb i de større Byer.
Men alle Vegne kunde man være sikker paa at
træffe Fattige. I Hovedstaden, hvor man naturligvis
fandt de fleste, var der i 1801 over 9000 Mennesker
under Fattigvæsenets Forsorg. Største Delen af dem
var Tiggere, som af og til indfangedes og en Tid
anbragtes paa Tvangsarbejdsanstalten eller
undertiden i Forbedringshuset. Under Fattigvæsenet hørte
tre Hospitaler, et Opfostringshus, otte Arbejdsanstalter,
ni Skoler samt et Tvangshus. I Provinsbyerne havde
man som oftest kun de gamle Hospitaler (Stiftelser)
til at huse sine Fattige i, og kun enkelte Steder
var man begyndt at opføre særlige Fattighuse.
Falligvæsenet i Kjøbenhavn havde faaet sin sidste
Indretning i 1799, og Tidsaandens humane Karakter
kommer paa mange Maader til Orde saa vei over.
for de Fattige, som over for Forbryderne. Grove
Forbrydelser var i forholdsvis Aftagende, og Straffene
var væsentlig mildere end før. T3^veri, Bedrageri
og Vold gik derimod for sig i ret stor Stil, og liver
By havde sit Fængsel, der i Reglen var alt andet
end tiltalende og lod meget tilbage at ønske, ikke
mindst i Retning af Renlighed. Politikammeret var i
Kjøbenhavn, efter Raadhusets Brand 1795, paa
Charlottenborg, og her fandtes Fængslerne i Kældrene.
Af Straffeanstalter havde man her Tvangsai
bejds-anstalten i Pustervig, Tugt-, Basp- og
Forbedringshuset (Børnehuset) paa Christianshavn og endelig
Stokhuset, hvor Slaverne, de Forbrydere, der var
dømt til Fæstningsstraf og stod under de militære
Myndigheder, i den grove, graa og gule Dragt havde
75
76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
