Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
mernc Flensborg, Haderslev, Slesvig, Kiel og Altona.
Men ingen af disse havde, lige saa lidt som
Hovedstadens Blade, nogen synderlig Betydning for
Handelslivet.
Kjøbenhavn rummede i vore Bedsteforældres Tid
alt, hvad Nationen ejede af stort, rigt og anseligt.
Alle kendte Navne fra hin Tid i Handelens, i
Kunstens, Literaturens, Fornemhedens og Rigdommens
Verden møder os i Hovedstaden. Til Trods for den
Rolle, Hoffet spillede i den enevældige Ståt, træffer
man dér dog kun faa Mænd af virkelig Betydning.
En Skildring af Frederik VI, der først 1808
fremtraadte som Konge, efter at han i 24 Aar havde
været
Kronprins-Regent, og af de
Personøer, der
omgav ham, vil
følge senere; men
af de fornemme
og højtstaaende
Personer, som lik
Betydning for det
aandelige og
materielle Livs
Udvikling i
Danmark, skal her
nævnes de mest
fremragende. Der
var først den
dannede og
kundskabsrige Hertug
Frederik
Christian af
Augustenborg, Svoger til,
men ikke just
Ven med Kongen
ved sit Ægteskab
med Caroline
Mathildes Datter,
Louise Augusta.
Hertugen havde
sin Bolig i det
tidligere
Revent-lowslte Palæ i
Bredgade, hvor
hans Datter,
Danmarks
vordende Dronning,
Caroline Amalie, og hans i Historien sørgelig
berømte Sønner, Prins Frederik af Nør og Hertug
Christian af Augustenburg, blev fødte. Hertug
Frederik Christian var Chef for det højere
Undervisningsvæsen, en stor Ven af Videnskab, Literatur og
Kunst, og gjorde sit Hus til et Samlingsted for
Tidens bedste Mænd paa alle Omraader. Det samme
var Tilfældet med Finansministeren Schimmelmanns
og hans nære Frænders og Slægtninges Huse,
Reventlows, Stolbergs og Bernstorffs. Alle disse Familier
havde, uagtet de som oftest var tysktalende, den
varmeste Interesse for den danske Literatur. Det
var Bondevennen Johan Ludvig Reventlow og hans
Hustru Sybille født Schubart, Søster til den yngre
Grev Schimmelmanns Hustru Charlotte, der først tog
sig af Baggesen og indførte ham hos sin Søster
Fig. 31. En Ostindiefarer i Kjobenhavns Havn.
Frederikke Louise, gift med den danske
Kammerjunker og tyske Digter Christian Stolberg.
»Vi udgør én stor Familie,« skriver Frederikke
Louise, Baggesens moderlige Veninde, i bevidst
Følelse af denne Familie- og Vennekreses Betydning,
»vi er som ét Træ, der slaar sine Rødder over
Bæltet, Elben og Weser og spreder sine Grene med
skyggefuldt Løv og skønne Blomster.«
Det var Stolbergs, der indførte Goethe i
Danmark, ligesom Baggesen gjorde de dannede Krese
bekendt med Schiller. Den Maade, hvorpaa han
udførte dette, er saa betegnende for Tiden og for
Tonen i de fornemme literære Krese, at vi
meddeler en Beskrivelse af en af Baggesen foranstaltet
Schiller-Fest, om
end den fandt
Sted kort Tid før
vort
Aarhundredes Begyndelse.
I Juni 1791
havde Baggesen
aftalt med sine
Venner og
Velyndere, Grev
Schimmelmann og hans
Hustru Charlotte
med nogle
Venner, at han paa
Grevens Ejendom
i Hellebæk skulde
oplæse et Digt for
dem af Schiller.
Lige inden han
fra Hovedstaden
vilde køre ud til
Schimmelmanns
Ejendom Sølyst
paa Strandvejen,
hvor Emilie’s
Kilde endnu stadig
græder (Vandel
løb ud af et i
Stenen indhugget
Øje!) til Minde
om Grevens
første Hustru, kom
der Brev fra
Sølyst, at Schiller
var død, og at
man maatte opgive Festen. Under Indtrykket af sin
Sorg trængte Baggesen netop til at være sammen
med Venner, der kendte hans Følelser, og kørte til
Sølyst. Her modtog Greven ham med de Ord: Vi
vilde have kørt til Hellebæk for i munter Stemning
at synge Schillers Sang, uu vil vi, trods det daarlige
Vejr, alligevel tage derhen og med Vemod høre den
oplæse af Dem. Der blev spændt for, og det lille
Selskab tog af Sted. »Himlen opklaredes, Solen
brød frem gennem Skyerne, Havet blaanede i sjælden
Pragt, og ovre paa svenske Kyst traadte Kullen klart
frem i hele sin Majestæt. Stille og bevæget tog man
Plads i det Fri. Baggesen begyndte at læse: Freude,
schøner Gøtterfunken . . .«, da hørtes Tonerne af et
skjult Musikkor, Klarinetters og Fløjters Klang.
Øjeblikkels vidunderlige Stemning henrev Tilhørerne, og
81
122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
