Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
og Ydmygelser ved sin Fordring paa Herredømmet
over Havet, som de Danske fra gammel Tid betragtede
som Vejen til Ros og Magt. Thi Folket var ikke
vaagnet endnu; men
den stærke
Absolutisme, som ikke
havde noget imod, at det
sov, og som
underholdt en stræng
Censur for at det ikke
skulde blive forstyrret
i sin Søvn, havde den
hellige Pligt og det
hellige Ansvar at være
aarvaagen og rede tii
at handle, naar Tiden
kom.
Det gik derfor her
som alle Steder, da
den kronede
Jakobiner brød frem; de
europæiske Nationer
blev pludselig revne
op af gammel Døs og Slendrian, og Kongerne af Guds
Naade blev paa én Gang stillet lige over for Forhold,
hvor de maatte vise, om de var i Stand til at gøre
Fyldest paa den Plads, hvor de var sat.
Fig. 47. Kong Georg den Tredje af
England. Efter et Portræt fra 1810
i hans 72de Aar.
I England vakte Overfaldet paa Danmark i mange
Krese den største Harme, og den gav sig tydeligt
nok til Kende i Parlamentet. Sandhedskærlige og
rettænkende Mænd sagde Regeringen deres Mening om
denne hidtil uhørte Optræden over for en lille nevtral
Ståt, og Canning, der som Udenrigsminister
planlagde Togtet mod Kjøbenhavn, tillige med
Castle-reagh, der som Krigsminister satte det i Værk, maa
tage Ansvaret derfor. I Danmark forstod man ikke
Kongens Stilling i den konstitutionelle Ståt, talte
om Kong Georg III som en fuldstændig Røver og
sammenlignede ham med Schinderhannes og andre
fremragende Banditer.
Paa dette Tidspunkt maa Kong Georg allerede
betragtes som sindssyg. Fra 1804 havde han haft
det ene Anfald efter det andet, men medens hans
Søstersøn, Kronprins Frederik i Danmark, ved den
lille Revolution i 1784 havde sat sig i Besiddelse af
Magten, gik hans ældste Søn, Georg, Tronfølgerens
Interesser i ganske andre Retninger, og først i 1811
flk han, efter megen Modstand, Regeringen overdraget
af Parlamentet. Den smukke, flotte Prins af Wales,
»den første Gentleman i Europa« som hans Tilnavn
lød, var en karakteristisk Figur i det engelske
Samfundsliv, som det havde udviklet sig i
Begyndelsen af Aarhundredet.
»Vor Prins tilkendegav sin Indtrædelse i
Verdens-livet ved en Daad, der var hans fremtidige Levned
fuldstændig værdig. Han opfandt et nyt Skospænde.
Det var en Tomme langt og fem Tommer bredt. En
herlig Opfindelse! Til Glæde og til Gavn som den
Prins, paa hvis Fod det funklede.« Fin og fjong
var han, men hans Skræderregning alene for hans
Frakker og Kjoler løb ogsaa op til 10,000 Pund
(180,000 Kr.) om Aaret. Han havde en Indtægt af
op imod en 21/2 Millioner Kr. om Aaret, men
maatte dog komme til Parlamentet og bede Folket
betale sin Gæld, en Gang paa 3 Millioner, en anden
Gang paa omtrent 12 Millioner Kr. Hvilken
Eventyrprins! »Hans Biografer fortæller, at da han begyndte
at føre sin egen Husholdning i sit nye prægtige
Palads, havde han nogle svævende Forestillinger om
at opmuntre Videnskab, Kunst og Literatur; han
skal have tænkt at samle bekendte Forfattere
omkring sig og at holde Selskaber til Opmuntring for
Geografi, Astronomi og Botanik. Jo, god Morgen!
Franske Ballet-Dansere, franske Kokke, Jockeyer, Ba
jadser, Skrædere, Boksere, Fægtelærere, Kræmmere
med Porcellæn, Ædelstene og andet Flitterværk — det
var hans virkelige Omgang. Først syntes han at
ville søge Burke’s, Pitt’s og Sheridan’s Venskab. Men
hvordan skulde Mænd som disse kunde bevare deres
Alvor over for en Solderist som denne Fyr. Fox
kunde tale med ham om Terninger og Sheridan om
Vin; men hvad kunde Mænd af Aand ellers have at
tale om med den spraglede unge Husherre i Carlton
House? Den Gæk skulde være Leder for saadanne
Mænd som Fox og Burke! Denne Mands Mening
om Konstitutionen, om den indiske Lov, om
Kato-likernes Ligeberettigelse, om noget som helst
alvorligere end en Vesteknap og Agerhøne-Sauce skulde
have nogen Betydning?«
»Til al Ulykke for denne Stakkel og for at faa
ham saa meget hurtigere besørget Fanden i Vold
havde Naturen ikke biot gjort ham saa yndig, at
Kvindfolk blev fortryllede af ham, men den havde
tillige gjort ham til Tronfølger, saa Alverden smigrede
ham og forkælede ham og endelig udstyret ham med
en smuk Sangstemme, der bragte ham ind paa
Drikkeriet, og saaledes var alle glade Djævle slupne
løs paa den stakkels Eventyrprins.«
Thi det var Skik og Brug den Gang i det gamle
lystige England at synge ved hvert et Gilde. Man
maa tænke sig Landet som fyldt af glade syngende
Kor, nogle utugtige og gemene, andre harmløse og i
og, for sig uskyldige, men alle givende Anledning til
at en utrolig Masse stærke Drikke blev sat til Livs,
thi af alle lystige Sange endte hveranden med
Omkvædet :
>Og det synes jeg er en herlig Grund
Til at drikke og skænke paa ny.«
Det var Tider, da
selve Englands
Premier-Minister drak sin
Flaske Portvin hjemme,
inden han gik hen i
Parlamentet, hvor han
maatte have et Par
Flasker at styrke sig
paa, inden
Forhandlingerne begyndte. Man
synes i det hele i det
engelske Samfund ved
Begyndelsen af
Aarhundredet at have staaet
paa et lignende
Standpunkt som paa Falstaffs
Tid. Prinsen af Wales
lignede mere den gamle
Sviregast Ridder John end den muntre Prins Henry,
der formaaede at tage sig selv i Nakken, da Tiden
120 124
Fig. 48. Kronprins Georg d. Fjerde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
