Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
kom. Men man forstod lige saa godt at slaa Gækken
løs. William Pitt, Storkansleren. Lord Thurlow og
Skatmesteren Mr. Dundas fandt engang, da de red
hjem fra en bedre Middag, Landevejs-Bommen aaben
og satte i Galop forbi, uden at betale Bompenge.
Men Bommanden, der ansaa dem for
Landevejsrøvere, skød efter dem med sin Muskedonner,
heldigvis uden at ramme. At Retssager maatte
opsættes paa Grund af de høje Dommeres omtaagede
Tilstand, var ikke noget ualmindeligt — ganske som
paa Frederik II’s Tid hos os. Hos Prinsen af Wales
var det som hos Christian IV den største Fornøjelse
at drikke Gæsterne paa Pelsen, og det fortælles, at
da han for første Gang mødte sin Brud, den
ulykkelige Prinsesse Caroline af Brunsvig, og hun vilde
knæle for sin tilkommende Ægteherre og Konge —
og en herlig Ægteherre og Konge blev han hende! —
tog lian hende hurtig og venlig i sine Arme, men
sagde med det samme over Skuldren til Lord Mal-
mesbury: »Harris, jeg er sløj, lad mig faa en Dram!«
»Hvad kunde man vente af et Ægteskab, der
begyndte paa den Maade? Vi skal ikke gennemgaa
den hele Skandalehistorie eller følge den stakkels
Prinsesse gennem alle hendes gale Streger, hendes
Selskaber og hendes Baller, hendes Rejser til
Jerusalem og til Neapel, hendes Hoppen og Springen,
hendes lystige Gilder og hendes Taarer. Naar jeg
(det er den berømte Forfatter Thackeray, der taler)
gennemgaar Retssagen imod hende, frikender jeg
hende. Jeg ved, det er ingen upartisk Dom, men
naar man læser hendes Historie, kan man ikke
andet end faa Sympati for den kærlige, højmodige,
mishandlede Stakkel. Er der Brøde, da lad den
ligge for hans Dør, som saa ofte slyngelagtig stødte
hende ud.....Han ravede til Brudeskamlen, hans
Troskabsløfte blev givet med Hik — alle ved,
hvorledes han holdt det, hvorledes han forfulgte den
Kvinde, han havde ægtet, i hvilken Tilstand han
bragte hende, hvilke Slag han slog hende, med
hvilken Ondskab han var efter hende, hvorledes han
behandlede sin Datter, og hvorledes hans eget Liv
det var. — Han, Europas første Gentleman!! Der
gives ingen mere blodig Satire paa hine Dages
stolte engelske Samfund, end at det beundrede Prins
Georg.«
Man spillede den Gang vildt i England. Carl af
Artois og Philip af Orléans, Egalité-Hertugen, havde
været Prins Georgs Læremestre i Kunsten. Skønt
han behøvede endelig ikke at gaa til Udlandet for
at finde dem. Charles Fox, den store Taler, sad en
Gang 22 Timer i Træk ved Spillebordet og tabte 500 Pd.
Sterling (c. 9000 Kr.) i Timen. »Næst efter at vinde
er det at tabe den største Fornøjelse,« plejede han
at sige. Men han bar sine Tab med filosofisk Ro,
og Morgensolen kunde finde ham efter en Nat, tilbragt
med Vin og Tærninger, paa sin Sofa, fordybet i Virgil
eller Horats.
Drik og Spil var gængs i alle Samfundslag i
England, men ingen Forlystelse var dog saa populær
som Boksning. »Prins Georg var — som hans
Grandonkel Culloden Cumberland havde været det før
ham — en ivrig Beskytter af denne nationale Idræt.
Men da han en Gang havde været til Stede ved en
Nævekamp i Brighton, hvor en af de Kæmpende
blev slaaet død paa Stedet, gav han den Faldnes
Enke en Understøttelse og lovede, at han aldrig
mere vilde overvære en saadan Kamp. Dog ansaa
han det ikke desmindre for en mandig og særlig
engelsk Skik, som ikke maatte gaa til Grunde. Da
han var bleven Konge, havde han en Tegning af de
forskellige Idræts-Mænd hængende i sit Kabinet som
en Erindring om hans tidligere Tilbøjelighed for og
Understøttelse af det sande Mod. Og naar en eller
anden særlig mærkelig Kamp fandt Sted, lod Hs.
Majestæt altid de nærmere Omstændigheder læse
højt for sig. — Et udmærket Billede af en Konge,
som udhviler sig, magelig anbragt i sin kongelige
Slobrok, alt for majestætisk til at læse selv og givende
Fig. -49. Georg den Fjerde som Kronprins paa Vej til Væddeløbsbanen.
122 238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
