Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
spanske Korps gaa over til Øerne. Forgæves
forestillede Frederik VI ham, at hver Dag, der gik,
bragte engelske Orlogsmænd nærmere til de danske
Farvande og forringede Muligheden for en
Landgang. Kejserens Ordre maatte lystres; men for saa
meget hurtigere at kunne faa Budskab fra ham, vilde
Bernadotte den 21.
Februar rejse
tilbage fra
Kjøbenhavn til
Fastlandet for at
paaskynde Troppernes
March, saa snart
Ordren kom. Da
han Dagen efter
kom til Korsør,
saa’ han, at
Frederik VI’s Frygt
var vei begrundet.
Her laa alt to
engelske Orlogsskibe,
der havde iset sig
ud fra Gøteborg,
for at hindre
Troppernes
Overførsel. Bernadotte
maatte i den
Anledning rejse over
Smaaøerne og kom
først den 29. Marts til Kolding. Her blev han
allerede den første Nat vækket ved, at Slottet, den sidste
danske Kongeborg i Jylland, stod i Flammer.
Frederik den VI havde alt den 18. Marts faaet
Melding om, at de to engelske Skibe spærrede
Overfarten fra Fyn til Sjælland. Uagtet han vidste, at
der laa 3 Linjeskibe, 1 Fregat og 2 mindre
Orlogsmænd ved Gøteborg, og at det kun drejede sig om
enkelte Dage, inden de blev iset ud, gav han dog
»Prins Christian Frederik«, ført af Kapt. C. V. Jessen,
Ordre til at løbe til Bæltet og forjage de der
stationerede Engelskmænd. »Prins Christian Frederik«,
vort sidste Linjeskib, laa paa Helsingørs Rhed, var
lige kommen fra Norge, trængte til Udbedring af
Sejl og Tov og havde maattet sende 200 øvede
Mand syge i Land. Nu maatte der i en Fart
an-skalfes nye, uøvede Folk, men den 21. Marts lettede
Jessen og stod Nord om Sjælland. Den 22. om
Aftenen, Nord for Sjællands Odde, blev han angrebet
af de 3 Linjeskibe fra Gøteborg. Kl. llj2 begyndte
Kampen. Jessen og hans Officerer — blandt dem
de fra Skærtorsdagskampen kendte Rothe og
Willemoes — og mange af Mandskabet har sikkert med
Sømændenes skarpe Øje for sligt, paa Linjer og
Rejsning kunnet kende det ene af de Skibe, der nu
nærmede sig under engelsk Flag, med aabne Porte
og klart til Slag; de havde før set det med
Danne-broge i Top. Det var Linjeskibet »Holsten«, som
Nelson havde erobret 2. April, det eneste
Sejrs-minde, han havde formaaet at tage med til England.
Nu hed det »Nassau«, og det maa have været med
ejendommelige Følelser, at Jessen og hans Mænd gav
deres gamle Landsmand det glatte Lag.
Efter en Times morderisk Kamp spurgte
Englænderne, om Jessen overgav sig. Svaret var et
Hurra og fornyet Skydning. Men Udfaldet kunde
ikke være tvivlsomt, og Jessen vilde kun holde
Kampen gaaende, til han kunde faa Skibet sat paa
Grund paa Sjællands Odde og mulig narre Fjenderne
saa langt ind, at de ogsaa kom paa Grund.
Mørket var forlængst faldet paa; man sloges ved
Tællelys paa de underste Batterier. »Prins Christian
Frederik« havde en Modstander paa hver Side og en
paa den ene Bov. Paa Pistolskuds Afstand drønede
Kanonerne imod hinanden.
Efter tre Timers Kamp stødte det synkefærdige
danske Skib. Saa snart Jessen mærkede, at det stod,
strøg han Flaget. 64 Mand — deriblandt Willemoes,
Rothe og Dahlerup — var faldne, 129 Mand saarede,
blandt dem Chefen selv. De Faldne begravedes paa
Oddens Kirkegaard, hvor en Mindestøtte er rejst
med Grundtvigs Vers:
De Snekker mødtes i Kveld paa Hav,
Og Luften beg}’ndte at gløde.
De leged’ alt over den aabne Grav,
Og Bølgerne gjordes saa røde.
Her er jeg sat som en Bavtasten
At vidne for Slægter i Norden:
Danske de vare, hvis møre Ben
Under mig smuldre i Jorden.
Danske af Tale, af Æt og af ld,
Thi skal de nævnes i lobende Tid
Fædrenes værdige Sønner.
Danmarks sidste Orlogsskib og mange brave
Mænd var med ringe Betænksomhed opofret til
ingen Nytte. Englænderne var Herrer paa Søen,
om end ikke ubestridt. Men Landgangsplanen mod
Skaane blev opgivet af Napoleon for stedse, af
Frederik VI foreløbig. De fremmede Tropper blev
imidlertid staaende i Landet for at beskytte det. I
Maj Maaneds
Nætterne sattes 4000
Spaniere over til
Sjælland, paa
Fy-en stod der 4500
Mand, paa
Langeland 2000 og i
Jylland 3000.
Derimod blev
Franskmændene staaende
i
Hertugdømmerne. Napoleon
havde sine Grunde til
at sende Spanierne
længst bort, thi
han frygtede med
Rette, at de, hvis
de fik mindste Nys
om det Oprør, som
hans egenmægtige
Optræden havde
vakt i Spanien,
straks vilde forlade
de franske Faner
og søge at komme
hjem Englænderne sørgede for at underrette den
spanske General de la Romana, der havde sit
Hovedkvarter i Nyborg, om de Fremmedes Herredømme i
hans Fædreland. Spanierne blev rasende og fordrede
at komme hjem, og i August 1808 lykkedes det
Romana at indskibe c. 9000 Mand paa den engelske
Fig. 58. Christian August, Prins af
Augustenborg. Født 1768; død 1810 som
svensk Tronfølger (Carl August).
151
78 124
Fig. 57. Grev Wedel-Jarlsberg, Norsk
Statsmand. Fodt 17 79; død 1840.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
