Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
det største Foretagende, som fra dansk Side
iværksattes til Søs, Erobringen af Anholt (27. Marts 1811),
hvor Englænderne havde sat sig fast, særlig for at
sikre sig Fyrets Vedligeholdelse, mislykkedes ganske
og med et Tab af 800 Mand, fangne og døde.
1812 blev et uheldigt Aar for den lille danske
Sømagt. Den 6. Juli blev den nybyggede Fregat
»Najaden«, Kaptajn Holm, der med Briggerne
»Laaland«, »Samsø« og »Kiel« søgte Tilflugt i den snævre
Havn ved Ljmgør, efter en halv Times Kamp med
Linjeskibet »Dictator« og 3 Brigger fuldstændig
ødelagt, »slaaet i Smaastykker«. »Laaland« og »Kiel«
blev taget af Englænderne og taget tilbage igen af
de Danske, som havde ikke mindre end 133 Døde
og 102 Saarede, blandt de første »den yngste Kæmpe
paa Bølgen«, den 21aarige Løjtnant Buhl, der i
Løbet sif det sidste Par Aar havde mistet sin ene
Arm, to Gange været i engelsk Fangenskab og nu
ofrede Livet.
I Guerillakrigen med Orlogsmændene gik det op
og ned, men Kaperkrigen tilføjede England Tab,
som vejede ganske godt op mod dem, det havde
voldet os. Indtægten af den danske Stats Kapringer
under hele Krigen anslaas til mindst 100 Mill. Dir.
Kur. Der var i 1810 Matroser, som flk over 6000
Dir. i Prisepenge. Der blev af danske Kapere
indbragt Tusinder af opsnappede Skibe. Endnu lever
der i vore Kystbyer Sagn og Beretning om mangen
dristig Daad, som saa den og saa den havde forøvet.
Mest bekendt af alle var Kaptajn Kasper Wulfsen,
der endog tog en engelsk Kanonbaad i aaben Sø.
Men det var nærmest et fuldstændigt Sørøverliv, og
det virkede ikke forædlende paa Befolkningen. Var
Prisepengene tjent med Fare for Liv og Lemmer,
skulde de ogsaa gaa med Kommers. I alle
Havnebyer svirede og sværmede Kapergasterne til den
store Guldmedalje. Og de store Summer, de tjente,
og som fornuftig anvendte kunde være blevne til stor
Hjælp under Finansnøden, sivede ganske hort og
bidrog ikke til at hindre Kursforringelsen.
Og der havde været al Grund til at spare, ogsaa
for dem, der flk Penge forholdsvis let mellem
Hænder. Thi Smalhans bankede paa de fleste Steder.
Kjøbenhavn havde været Oplagsplads for
Kolonialvarer, ikke biot til Landets eget Brug, men for
Norge og Østersølandene. Hele denne indbringende
Handel var med ét Slag standset. Men ogsaa Landets
egne Produkter blev det forbudt at afsætte. Og ikke
nok med, at Indtægtskilderne tilstoppedes; — med
tunge Skatteydelser og ved idelige Opfordringer til
private Folks Offervillighed maatte Regeringen skaffe sig
Midler til de mange og store Udgifter, som den
krævede til Landets Forsvar. Alene fra Oktober
1807 til Juni 1808 var der medgaaet over 10 Mill.
Dl. Kur. til Militær-Udgifter. Store Kapitaler
indkom ved frivillige Bidrag i rede Penge og Sølvtøj.
Af dette blev der slaaet en egen Mønt, x/6 Daler,
med Præget: »Frivilligt Offer til Fædrelandet« paa
Bagsiden. Den varme Fædrelandsven, kgl.
Skuespiller H. C. Knudsen sang, talte og spillede Penge
ind. Danske Søfolk, der sad som Krigsfanger i
»Pri-sonen«, d. v. s. om Bord i de uhyggelige engelske
Fangeskibe i Englands Havnebyer, havde i
Fritiden af Kødbenene i Søndags Suppe-Kødet skaaret
Planker og Bord, Køl og Spant, Knæ og Rundholter
og bygget en Model af et lille Linjeskib, som de flk
Lov at sende hjem til Kongen som en lille
Opmærksomhed. Denne Model, som endnu findes paa
Rosenborg, flk Knudsen Tilladelse til at laane til sine
fædrelandske Tableauer. En af disse Forestillinger
paa det kongelige Teater i Januar 1811 i Anledning
af, at det første nybyggede Linjeskib — det bar det
betydningsfulde Navn »Phønix« — løb af Stabelen
paa Nyholm, indbragte ikke mindre end 12000 Rdl.
(se Fig. 44).
Pengene havde imidlertid ikke samme Værdi efter
1807 som før. Rede Penge var der snart stor
Mangel paa; Regeringen tog da sin Tilflugt til at
udstede Seddelpenge uden tilsvarende Sølvværdi, hvoraf
Følgen kun var den, at Kursen stadig sank. Ogsaa
paa anden Maade hjalp Regeringen sig. Der laa i
Banken 40,000 Dir. Kur. i Enesteskillinger. Uden
videre forandrede man 1 til 12, saa de 40,000 Dir.
voksede til omtrent en halv Million. Priserne paa
Fødevarer steg til en urimelig Højde. 1 Td. Rug,
som i 1807 kostede 6 Dir. 64 Sk., kostede i 1812
61 Rdl. 64 Sk., 1 Pd. Kongo Te 25 Dir. Kur., 1 Pd.
Kaffe 6, 1 Pd. raa Sukker fra 7 til 21 Mark.
En ugift Mands Fornødenheder, selv om
Levemaaden maatte betegnes som ussel og Klædedragten
kun til Nød anstændig, beregnedes i Kjøbenhavn,
Nytaar 1810, saaledes:
Ugentlig: 1 Pd. Smør 4 Mark, 2 Brød (å 24
Sk.) 3 Mark, x/2 Pd. Ost (å 16 Sk.) 8 Sk., 1 Pd.
Kød 1 Mark, 2 Dages varm Mad (å 2 Mk.) 4 Mark,
7 Flasker 01 (å 3 Sk.) 1 Marle 5 Sk„ Logi 1 Dl.
K. — tilsammen 3 Dl. K. 1 Mark 13 Sk., hvilket
multipliceret med 52 Uger giver 171 Dl. K. 4 Mark
4 Sk.
Aarlig: Klæde til Kjole og et Par Pantalons
(5 Al. å 8 Dl. K.) 40 Dl. K., Skræderløn med Tillæg
10 Dl. K., en Sommervest og en Vintervest 10 Dl. K.
— et Par Støvler 12 Dl. K., 2 Par Støvlefødder
(å 4 Dl. K) 8 Dl. K. og en Hat 9 Dl. K., men da
Fodtøj og Hat regnes for at vare 2 Aar, bliver det
141/* Dl. K. for et Aar — 4 Par Strømper (å 1 Dl. K.)
4, en Skjorte 5, en Mansketskjorte 8, Vask 12, en
Favn Brænde 16, Hugning og Stabling 3, et Stk. Lys
— tilsammen 129 Dl. K. 3 Mark, med den ugentlige
Udgift i alt 301 Dl. K. 1 Mark 4 Sk.
I 1813 steg Priserne yderligere, Statsgælden var
naaet til mer end det tredobbelte, Seddelgælden til
det seksdobbelte, og samtidig sank Kursen paa
Pa-pirspengene, saa den til sidst kun var 1 pCt. af den
paagældende Værdi. For at ordne Pengevæsenet og
sætte en Stopper for alle de Spekulationer og
Svindlerier, som de store Prisforandringer gav Anledning
til, udstedtes den 5. Januar 1813 en Forordning,
hvorved der indførtes et nyt Pengevæsen
(Rigsbank-mønt i Stedet for Kurantmønt), en Rigsbank
oprettedes, de ældre Banker nedlagdes, samt en Skat
paalagdes al fast Ejendom (Bankhæftelse).
Rigs-banken skulde udstede Rigsbankdalersedler og skulde
indløse Kurantdalersedlerne med 1
Rigsbankdaler-seddel for 6 Kurantdalersedler, d. v. s. disse
reduceredes til °/10 af deres Værdi.
Statsbankerotten skabte Mulighed for ordnede
Pengeforhold, men de viste sig ikke straks. En
Mængde Mennesker mistede sine Spareskillinger, andre
kom i bundløs Gæld ved Pengereduktionen. Og stadig
81
238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
