Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VORE BEDSTEFORÆLDRES TID
havde England indviet vor Tid, den moderne Tid,
da de fjerneste Lande er bleven bragt hinanden nær.
Vilhelm IV, der i mange Retninger havde dannet
en hæderlig Modsætning til sin Broder og Forgænger,
døde den 20. Juni 1837. Forbindelsen mellem
England og Hannover ophørte — til Lykke for begge
Lande — idet Kvindelinjen
ikke havde Arveret i
Hannover, der nu blev
lyksaliggjort med en egen
Konge, Ernst August,
Hertug af Cumberland,
Broder til Vilhelm VI, en
Mand, som der ikke er
meget godt at berette
om. Han ansaas i
Reglen forat være Hovedmand
for
Orange-Sammensvær-gelsen i 1835, der gik ud
paa at omstøde hans
Broderdatter, den
engelske Tronarving,
Prinsesse Victorias Rettigheder, og derefter bringe
ham selv paa Tronen. Georg IV havde
karakteriseret denne sin kære Broder paa følgende Maade:
»Han har aldrig truffet en Fader, som kom godt
ud af det med sin Søn, en Mand, der levede
lykkeligt med sin Kone, en ung Mand, som
elskede sin Brud, eller en Ven, der holdt af sin Ven,
uden at han prøvede paa at sætte Splid imellem
dem.« Han begyndte i Hannover med at omstyrte
Forfatningen og tillod sig det ene Overgreb efter det
andet. Englænderne priste sig lykkelige ved at
blive ham kvit. Og da de saa’ den 18-aarige,
tækkelige og taktfulde Dronning Victoria (formælet 1840
med Prins Albert, »Prinsregenten«) paa Georgernes
Trone, til hvilken gode Mænd i mange Tider ikke
havde kunnet se hen med Tillid og Ærbødighed,
blev Grundvolden lagt til den Loyalitet, som lige fra
hendes Tronbestigelse har været den engelske Krones
bedste Støtte.
Det var ikke biot den unge Dronnings Person og
Optræden, der vandt Hjerterne, det var Erindringen
om den anden Jomfrudronning, Englands
Herskerinde i Landets første Stortid. Thi trods al den
indre Gæring og Uro, som den i store Krese
herskende Fattigdom og Elendighed samt Cha r tistern es
Fordringer om Gennemførelsen af Folkets Fribrev
(the peoples charter) stadig gav Næring, trods
Sammensværgelser og Tumulter i Irland, er England
stadig gaaet frem i alle Retninger. I 1838 stiftede
Richard Cobden og andre frisindede Mænd the
Anti-Cornlaiv-League og begyndte Arbejdet for
Frihandelen og for at faa Korntolden, der forhøjede
Brødpriserne til Fordel for Godsejerne, ophævet.
For første Gang saa’ man i Europa en human,
moderne Statsmand, Robert Peel (pihl), der — i
Modsætning til den dengang og endnu i vore Dage
almindelig herskende og rent middelalderlige Opfattelse af
Straffesystemets Nødvendighed over for enhver
Uregelmæssighed — havde det moralske Mod at betragte
Oprør, selv blodige Oprør — som det i Wales
f. Eks. — som en Folkesygdom, der skal helbredes,
ikke ved Politibestemmelser og haarde Straffelove,
men ved kloge og nyttige Love og Reformer. I
1846 opnaaede han at sætte Ophævelsen af
Korntolden igennem. En Indkomstskat efter stigende
Skala blev indført for at dække Tabet ved store
Nedsættelser paa Tolden og den delvise Ophævelse
af Tolbeskjdtelsen. Ogsaa for Folkeundervisningen
blev der sørget.
I det katolske Irland havde der stadig været
Misfornøjelse med Foreningen med England.
Kato-likerne var endelig i 1829 blevet ligestillede med
Protestanterne, men Fattigdom og Tumult hørte til
Dagens Orden og antog mere og mere truende
Former. O’Connel, der havde vundet en saadan
Indflydelse, at man kaldte ham »Irlands ukronede
Konge«, optraadte med sine Fordringer om Unionens
Ophævelse. For at vise saa megen Imødekommen
som muligt, førte Robert Peel igennem, at
England betalte Tilskud til de katolske Præsteskoler i
Irland, ligesom ogsaa Fæsternes Kaar blev forbedrede.
Men først den store Hungersnød i Irland 1846, der
var en Følge af Kartoffelsygdomme Aaret i Forvejen,
og den dermed nær sammenhængende
Masse-Udvandring til Amerika aabnede Englændernes Øjne for,
at Irland i en Række af Aar var bleven skrækkelig
vanrøgtet, og Regering og Folk blev paa én Gang
ivrige efter at afbetale Englands Gæld til »den
grønne 0«.
Den Fælles-Politik, som England og Frankrig
havde slaaet ind paa i Anledning af Opstanden i
Bryssel og Belgiens Løsrivelse fra Holland, lagde sig
faa Aar senere for Dagen over for Spanien og
Portugal.
I Spanien havde Kong Ferdinand beredt det
»apostolske Parti«, som hidtil mest havde støttet
ham tillige med hans kære Broder, der mindst var
lige saa vei anskrevet hos Partiet som Kongen selv,
en mindre behagelig Overraskelse. Han var nemlig
Fig. 86. Richard Cobden. Berømt engelsk Fredsven og
Frihandelsmand. Født 1804, død 1865.
paa sine gamle Dage gaaet hen og havde giftet sig
med Marie Christine af Neapel. Da det ventede Barn
jo maaske kunde falde ud til at blive en Pige,
kuldkastede han som en klog og fremsynet Fader
den gældende Arvelov og sikrede ved en særlig
Flg. 85. Robert Peel. Berømt
engelsk Statsmand. Født 1788,
død 1850.
222 238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
