Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
232 124
alle Italiens bedste Mænd. Derom var alle enige,
men her holdt ogsaa Enigheden op. De, der vilde
have Republiken indført, naar først Italien var bleven
renset for de Fremmede, samlede sig om den ædle
Mazzini. »Ingen Helgen, ingen Fædrelandsven var
besjælet af en fastere Tro, af en mere ophøjet
Uegennyttighed.« At se alle Munke og Præster jaget
bort og Italiens Folk samlet under en republikansk
Regering var hans Drøm, og om end hans eget
Forsøg i 1834 paa at vække hans Landsmænd
mislykkedes, har hans Virksomhed dog i høj Grad
forberedt og fremhjulpet Italiens Enhed i 1859.
Andre, der lige saa klart saa’, at før Østerrigs
Aag var afkastet, var der intet Fremskridt muligt i
Italien, haabede at faa Hjælp og Støtte fra Huset
Sardinien, som dog havde gjort Forsøg paa at
modsætte sig Østerrigs Overherredømme i Italien. Kong
Carl Albert var den eneste FjTste i Italien, som man
vidste følte nationalt, som Italiener, og hans Tropper
i Piemont
dannede den
eneste nationale
Hær.
Og endelig
var der dem,
saa underligt
det lyder, som
ventede sig
. Forløsningen
fra Pavestolen.
Kirkcfjendtlige
Politikere
havde i Frankrig
forgæves søgt
al bringe Ro
og Lykke
tilbage ved
Forfatninger, der
var rent
verdslige og
stundom antikirke-lige. Havde
ikke
Pavemagten før været
i Forfald og
paa én Gang
rejst sig i hele sin Magt og Herlighed og tvunget
Europas Fyrster i . Knæ? Var det ikke Løsningen af
alle Tidens Spørgsmaal, at Friheds- og
Lighedstankerne kun i den højeste aandelige Myndigheds
Hænder kunde blive Menneskene til Lykke og
Velsignelse?
Det var denne Tanke, som Filosofen Gioberti var
kommen ind paa i sine Værker: En frisindet Pave
paa St. Peters Stol, omringet af el frit og enigt
Italien, i Spidsen for Verdens-Udviklingen! Det var
en Drøm, -der maatte betegnes som Vanvid, saa
længe Gregor XVI levede og fjddte Kirkestatens
Fængsler med de bedste Mænd blandt sine
Under-saatter. Men efter hans Død i 1846 skete der straks
ved Valget af den nye Pave noget, der maatte vække
Opmærksomhed. Og det var det, at den af Østerrig
foretrukne Kandidat ikke blev valgt, men derimod
Biskoppen af Imola, Mastai Ferretti. Under Navnet
Pius IX traadte han frem som Legemliggørelsen af
Giobertis Drømme om en frisindet Pave. Der blev
udstedt almindelig Amnesti for politiske Forbrydere,
og allerede dette var nok til at vække den vildeste
Begejstring for Pio nono. Og da han gjorde Folket
forskellige Indrømmelser og gav Løfter om en fri
Forfatning og fremfor alt, da han nedlagde
højtidelig Protest imod, at Pavestatens tidligere saa gode
Venner, Østerrigerne, besatte en By inden for dens
Omraade, kendte Begejstringen ingen Grænser.
Engelske og franske Krigsskibe blev sendt til Italiens
Kyster for at kunne kaste Tropper i Land, hvis
Østerrig skulde forsøge paa at trodse sin Vilje
igennem, ;og Kongen af Sardinien erklærede straks at
ville angribe den gamle Fjende, saa snart der blev
løsnet et Skud i Pavestaten.
Nu havde man den frisindede Mand paa
Pavestolen, Forkæmperen for Italiens Uafhængighed af
Østerrig, og Kongen af Sardinien havde meldt sig
som hans verdslige Forsvarer. Nu maatte det
østerrigske Aag
afkastes, og
Maalet vilde være
naaet.
I
December 1746
havde Genueserne
rejst sig mod
Østerrigernes
forhadte
Herredømme og
jaget dem hort.
, Erindringen
om denne
Begivenhed fremkaldte i Hundredaaret derefter og i det
følgende Aar
en Række
Opstande paa
Sicilien og i
Syd-Italien og
gav Stødet til
frie
Forfatninger i Neapel
og Toskana.
Uroen nærmede sig saaledes Grænserne af østerrigsk
Italien, og den første Søndag i 1848 gik det løs i
Milano. Det kom til blodige Sammenstød med
Tropperne her, i Padua og andre Byer; men Kongen af
Sardinien, som den 8. Februar 1848 havde givet sil
Folk Løfte om en fri Forfatning, vovede endnu ikke
ar angribe det tilsyneladende saa mægtige
Habsburg-ske Rige.
Medens Metternich i sine Bestræbelser for at
holde alle revolutionære Ideer ude fra
Østerrig-Un-garn havde haft en god Hjælp i den fuldstændige
Mangel paa politisk Liv og Interesse, havde dog én
moderne Bevægelse gjort sig gældende inden for
Monarkiet, den for det stærkt sammensatte
østerrig-ungarske Monarki allerfarligste Følelse, nemlig
Nationalitetsfølelsen. Lalin havde fra Middelalderen
været det i alle offentlige Forhold benyttede Sprog,
men da Magyarerne paa Rigsdagen i 1832 paa én
Gang begyndte at tale deres Modersmaal, formaaede
Fig. 92. Napoleons Lig fores til Invalidekirken i Paris den 15. December 1840.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
