Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
746
om. Skolen kunde De da holde vekselvis her og
hos majorens — «
Jeg sad aldeles overrasket. Det havde jeg
ikke tænkt mig. Og dog — at sidde og pludre
en stund med nogle søde børn — kanske det netop
var en passende beskjæftigelse for mig nu, jeg
skulde afholde mig fra alvorlige studier. »Und
skyld, jeg ikke svarer straks paa Deres tilbud, hr.
de Seigneul«, sagde jeg, »men det kom saa over
raskende. Jeg vil faa lov at betænke mig lidt.
Og saa ønskede jeg først at vide, hvorledes de
ønsker undervisningen lagt«.
»De læser jo fransk? ikke sandt? — maaske
taler det ogsaa? ah, saa kan vi jo føre vor sam
tale paa det sprog, om De behager. Det generer
mig dog altid en smule at tale norsk. Nu — un
dervisningen, ja det overlader jeg Dem helt og
holdent — kun en ting vil jeg sige — ingen
Eousseau«.
»Saa, hr. de Seigneul, ynder De ikke ham?«
»Han? det menneske burde aldrig eksisteret
— han har været mit lands ulykke. Havde han
ikke levet, sad jeg ikke her«.
»Hvorledes det?«
»Revolutionen! Han er revolutionens rette
fader. Havde ikke han bragt al denne usunde
følsomhed ind i verden og opviglet pøbelen med
sine saakaldte menneskerettigheder, havde alt gaaet
i de gamle spor«.
»Men bærer ikke Voltaire ligemeget skylden?«
»De tåger feil, unge mand«, faldt de Seigneul
smilende ind. »Hr. de Voltaire misbilligede selv
de konsekvenser, man drog af hans lærdomme.
Han vilde nok reform, men ikke revolution. Han
var selv en fuldblods aristokrat. De kjender vel
det ord af ham — et ypperligt ord — quant la
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
