- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
124

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

776
et andet lag af samfundet, didop naar du aldrig.
Ak, jeg ved jo fra mig selv, hvad den skilsmissens
forbandelse er, som heder dannelse. Ret som
jeg stod der, blev jeg opmærksom paa et lidet
ansigt, som tittede frem bag en busk, og som
slugte legen med nogle misundelige, graadige øine.
Jeg maatte se en stund paa hende, før jeg op
dagede, at det var prestens lille datter, jevngammel
med Deodata, hende, som skal opdrages efter
Basedows 54 regler. Stakkel! hun saa ogsaa for
kuet ud. Der var et udtryk af hemmelig frygt
over hende — frygt for, at nogen skulde se hende
vandre forbudne veie, blandet med en bestemt
trods. Hun stod en stund uvis og fulgte dem
med øinene. Knut havde netop laget en deilig
seng til Deodata af tørre kviste og strøet ovenpaa
græs og blade, da prestedatteren sprang frem af
buskene som et lidet rovdyr, slængte sig op i
sengen og sagde: »Nu vil jeg være mo’r!« Det
var det mest kostelige syn at se, hvor dumme de
andre stod. »Barnet« var bleven lysvaagent og
glemte at græde, bare gloede paa dette vidunder,
som var dumpet ned fra himmelen. Knut saa paa
Deodata, Deodata saa paa Knut. Den nyankomne
laa og lo imod dem med nogle smaa hvide tænder.
Endelig følte Deodata, at her var fare paa færde,
og vilde saa smaat forsøge at redde madbehold
ningen ved at drage den lempelig til side, da
pludselig den nye vilde slaar kloen i den og siger:
»Det er min mad!« — Ny forundring. Deodata
ser gjentagne gange paa Knut, som staar rent
raadvild, skjønt han føler forpligtelsen paa sig til at
gjøre noget. Endelig træder han frem til preste
datteren og siger roligt: »Du faar ha’ dig ud af
sengen«.
»Nei«, var det bestemte svar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free