- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
125

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

777
»Det er min seng«, gjentog Knut.
»Det er ligesaa godt min«, svarede preste
datteren trodsig.
»Ja, vil du ikke gaa med det gode, saa drar
jeg dig ud«, sagde Knut.
Deodata følte situationens spænding og drog
sig forsigtig bag Knuts ryg.
»Du kan friste«, svarede prestedatteren bare
og 10. »Skal ikke jeg og faa lege da?« lagde hun
til om en stund.
»Tag hende, du Knut«, hviskede Deodata bag
hans ryg. I samme nu bøiede Knut sig for at
tåge hende i fødderne ; men i det samme nu havde
ogsaa g]enten sprunget op og iløi ind paa Knut
som en liden vanvittig fugl, der vil værge sit rede
og sine unger mod høgen. Det blev et ordentligt
basketag. Den lille brugte baade negle og tænder,
og Knut havde nok med at holde hende fra sig.
Deodata for paa ægte smaapigevis frem en og an
den gang og gav hende et dult i ryggen, men
sprang øieblikkelig tilbage igjen. »Barnet« be
gyndte at skrige for ramme alvor, uden at der var
tanke paa ris. Jeg vilde just til at lægge mig
imellem, da jeg saa den lille prestegaardsstakkel
grædende og med et rift i kjoleskjørtet løbe ned
over. Jeg fulgte efter hende i frastand. Hun løb
henefter veien, til hun kom til nærmeste gaard.
Der stod ogsaa faderens karjol udenfor. Hun satte
sig paa en stor sten, holdt hænderne for ansigtet
og blev ved at græde. Jeg havde saa ondt af
hende. Voksne aner ofte ikke, hvor slig barnesorg
kan være tung. Jeg fik et indtryk af frysende
ensomhed over den barnesjæl. Der hørte hun, det
gik i døren, det var faderen, som kom. Øieblikke
lig tørrede hun taarerne, aandede i forklædet og
holdt paa øinene, forat de ikke skulde se røde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free