Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
841
dat? spyr eg. Er inkje dat aa setja seg upp imot
kongens eigi log? Daa han so inkje kann faa oss
til med det gode, saa set han presten Castberg paa
oss, at han skal taka mantalslistor paa alt det unge
mannskapet i bygdi. Jan Castbergen han skulde
fara fint og stilt fra gard til gard og skriva lista
si; men daa me fek spurdag paa dig, so kringsette
me mannen, og ut laut han med alle papirom
sine. Grjorde me inkje rett i dat kanskje? Men
Hammeren gav seg inkje ; han sagde, han skulde
nok tukta nokre ussle bønder, og so fekk han
trumbat i hop til session, og dar var dai so seige
og paagaaandes, at dat nær var komet til slags
maal med øvrigheiti. Er inkje detta for galet?
spyr eg. Saa hava dei fenget tak i nokot, dei
kalla »advarselsplakat«, fraa Ilte juli 1800, og dei
segja namnet til kongen stend under. Og no var
dat dat, me vilde spyrja etter, um detta kann hava
si riktigheit og rimeligheit, at kongen giv med den
eine hondi dat, som han tek med den andre. Me
bønder tru myket meir, at dei darheima, embetts
mennerne, hava loget kongen full, for me tru dat
me bønder, at kongen er vaar ven og vil giva
minste mannen rett liksovel som den største, berre
han fer vita om dat. Og derfore er dat«, og her
slog Anders Lysne atter over i bogsproget og den
høitidelige stil — »at vi bønder ifra Leirdal udi
Norge i Sogn, med vemodige hjerter« — her skje
lede Anders lidt til siden og gjorde et tegn med
haanden, og klask — faldt de alle tre paa knæ
som tre klatter vaad jord — »falde paa vore knæ
og bønfalde om barmhjertighed og frihed fra ekser
sis, saa som reskriptet fra eders salig faders haand
af 17de april det befaler«. Anders taug, og alle,
som i salen var, stod aldeles rødsprængte af til
bageholdt latter, paa samme tid som de maatte give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
