- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
190

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

842
samhug til den kjække mand, der paa sin troskyl
dige, hjemlige vis tolkede sine sambygdingers sag.
Kongen holdt sig aldeles alvorlig af den gode
grund, at han ikke skjønte en stavelse. Han
hviskede noget i øret paa sin opvartende kammer
herre, denne vinkede paa mig, og jeg maatte nu,
saa godt jeg kunde, gjengive Anders’s tale. Kon
gen svarede, at han skulde tåge sagen under over
veielse og give dem brev med hjem om sin vilje,
hvorpaa han vinkede, og vi fdrføiede os bort. I
de dage, de var her, var vi saa godt som uad
skillelige. Jeg viste dem stadens mærkværdigheder
og besøgte dem ombord paa deres jægt. Og da de
saa omsider reiste, forærede Johannes Hunderre
mig en gammelost, som jeg desværre blev nødt til
at kaste bort, da min værtinde ikke taaler lugten
i huset; Anders Vold en gammel sølv-skjorteknap,
mens Anders Lysne løste sit eget vakre knivbælte
af sig og gav mig. Skulde du af en eller anden
faa vide noget om, hvordan det har gaaet med
dem, saa skriv mig til. Har I mange slige fri
hedselskende folk oppe hos Jer, staar det ikke
paa. — — —«
— «
Endelig er da Ingeborgs bryllup overstaaet,
og hun er reist afsted med sin Per. Gud, hvor
straalende lykkelig hun var! Og dog borede hendes
lykkelige smil sig som knivstik i mit hjerte. Nu
er alle broer afkastede, og kanske det er bedst
saa alligevel. Min trøst er naturen, min skole og
broder Jacques. Bryllupsdagene var forfærdelige ;
men jeg kunde ikke rømme for fa’r Torsteins skyld.
Ved bordet var der megen syngen og beden og
læsen, saa det næsten ikke var at holde ud. Om
gangsskolemesteren kom med sin sædvanlige brude
hymne, hvorfor han annammer tolv skilling. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free