- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
265

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

917
men hun hørte paa den raa latter og de 1allende
stemmer, at de alt havde faaet for meget brænde
vin. Der kom en gammel kal med kridtpibe i
haanden og tobaksivende mundviger ravende hen
imod hende. »Nei hvad er dette for en marihøne?«
sagde han og spærrede veien for hende. »Er du
serkeklædt saa tidlig paa kvelden ?« De andre
drog i ham og hviskede: »Er du gal? det er jo
datteren til Seigneul«. »Ja saa« — svarede gam
lingen — »har det skrukketrollet saa pas vakkert
kjød og blod. Lad mig kjende om — « Han
strakte sin svede næve ud efter hendes hals, hun
satte i et hvin, hun saa en arm løftes; hun hørte
et slag og saa manden tumle — saa flygtede hun.
Hun borede sig vei gjennem den sved- og vadmel
stinkende stue, stødte op døren og for ud. Hun
hørte raab af vrede stemmer, slag og skrig bag
sig, hun følte ligesom raa hænder strække sig ud
efter hendes smækre liv, og hun sprang, som gjaldt
det livet, sprang med de nøgne skuldre, og den
hvide kjole flagrende efter sig, — kaaben og
hovedtørklædet laa igjen deroppe. Deodata stansede
ikke, før hun var kommen helt hjem, da huskede
hun først, at hun havde glemt at faa portnøglen.
— Der var endnu lys paa madam Auens værelse,
som laa lavt og nærmest porten. Hun listede sig
didhen. Den værdige dame havde glemt at trække
gardinerne for og laa der god og bred i sin seng,
indhyllet i sin uhyre natkappe, og holdt paa med
sin aftenbøn, hvilket var et langt stykke arbeide.
Deodata kunde tydelig høre gjennem hendes
mumien: »Ghid velsigne og bevare min faster
Johanne og hendes syv smaa — nei, det er sandt,
der er bare seks — og saa fiskeveier Larsen i
Bergen og kaanen hans, som er plaget saa af
snue, og mit søskenbarn Titania —« Deodata

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free