Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
918
bankede sagte paa vinduet: »Ka for slag! er der
nokken, som banker !« Natkappen for fra puden,
som stukken af en orm, det forfærdede ansigt
stirrede ud i mørket og opdagede Deodatas hvide
kjole og en næse presset mod ruden. »Gud fri og
bevare meg, — det er en dødning I « I det samme
rullede madam Auen ud af sengen og begyndte at
slåa kors for sig. »Ak, Gud hjælpe meg! det
er et varsel, det er Titania, som er død paa
barselseng«.
»Madam Auen! Madam Auen!« lød det
derude.
»Ka vil I meg? er I en engel, saa sei ifra,
men skræm ikkje livet af meg, hr. dødning. Eg
er en redelig kaane — fader vor, du som — «
»Men saa hør dog, madam Auen, det er Deo
data, luk bare op porten ! «
Madam Atien laa paa knæ og gabede mod
vinduet. »Det er Deodata, luk op!« Nu kjendte
hun stemmen.
»Men Gud fri og bevare meg, korlessen er
frøknen kommen seg der?« Og madam Auen fik
sig i en fart paa benene, fandt nøglen og aabnede
porten. »Du store Gud, og klæd som et spøkelse —«
»Hys, snak ikke om det til nogen, jeg har
bare været ude og gaaet lidt i maaneskinnet. Tak
skal De ha’«.
»Undre Jer ikkje frøken, om eg er nokke
tyndklæd — I behøver ikkje se paa meg, men sei
meg — «
»Imorgen, nu godnat». Deodata hoppede let
som en fugl lydløst op trappen, og madam Auen
stod hovedrystende tilbage med lyset i haand.
»Men du store fredens fader — ja nærmer ikkje
verdens ende seg no? — ok, eg fekk baade anelser
og trøkninger for brøstet«. Og dermed kravlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
