Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
936
»Ja, men hvem skal vi faa til det? Du ved
jo bønderne er saa klodsede. Og menuetten er
gratiernes dans«.
»Vi kunde jo altid forsøge, mo’r. Det vilde
jo blive en herlig illustration til vort arbeide med
at løfte det lavere folk op til os og delagtiggjøre
dem i »skjønhedens velsignelser«, som du siger.
Og vi kunde jo blive med for det første i alle
fald«.
»Men hvor faar vi par nok?«
»Aa, der har vi nu du og jeg, mo’r, — med
os blir vel gratierne fornøiede? Hvad? — saa har
vi Genia og Akilles, det er straks to par, — saa
ta’r vi Hans og Ragnhild, det er det tredie, og til
nød kan vel Guri budeie og Ola lægdslem passere,
saalænge til vi finder andre. Hvad? vi øver dem
godt«.
»Men vi burde havt arkadisk hyrdedragt,
Llitken«.
»Jeg tænker norsk bondedragt gjør det, det
minder altid om hyrdeliv, og paa landet ta’r man
det ikke saa nøie, — og saa frem med alt, hvad
I har, børn, af klæder og sjaler og sligt, nu maa
I hjælpe mo’r. Det er husets ære, som staar paa
spil«.
Dermed gik majoren majestætisk ud, for i
stilhed at modne sine planer, faa sine bondegutter
stevnede til eksercis og forøvrigt gjøre forberedelser.
Hjemme blev imidlertid alle skuffer trukne ud, og
alt hvad der fandtes af røde og grønne lapper, af
taft og tyll og silke tømt ud paa bordet, maalet og
taklet sammen for at draperes i sin tid om Dianas
skjønne legeme. Lammet vilde selv gaa som de
putation op til Deodata og madam Auen, for at
indvie dem i hemmeligheden og frie til deres klæde
skabe, ikke at tale om, at Deodata nødvendigvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
