- Project Runeberg -  Vore bedsteforældre : optegnelser om tilstanden i Danmark og Norge fra 1790-1815 /
297

(1890) [MARC] Author: Kristofer Janson - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

949
slog man gjækken løs. Majoren især var uudtøm
inelig paa skaaler, men i den fjerde røbede han
alt en vis tilbøielighed til at forblande bogstaverne
log r, saa han sagde græde istedetfor glæde ; og
i den ottende bandte han ved sit gode sværd og
fortalte om sine heltebedrifter i Holstein. Ja, da
han noget vaklende steg fra bordet i det tredie
stadium af fuldskab, det rørende, omfavnede han
endog sin søn Akilles, kaldte ham en brav gut,
som havde arvet sin faders gode hoved, og nedbad
Guds velsignelse over ham.
Seigneul den ældre havde holdt en meget sle
ben velkomsttale til den polske greve paa fransk,
og denne havde svaret paa samme sprog med en
tale for den norske gjæstfrihed, som havde en saa
glimrende repræsentant i husets herre. Ellers var
der skaaler for »søfarten«, for »de norske klipper«,
for »de blomstrende oljekviste rundt bordet, der
svømmede af melk og honning, det er udlagt:
Børnene«, udbragt af stedets klokker, for den yp
perlige stedfortræderske for værtinden, madam
Auen, der maatte vise sig i døren og neie, ildrød
i ansigtet og med sit hvide kjøkken-forklæde over
barm og mave. Man sang: »Bor jeg paa det
høie fjeld«, Rahbeks sange om venskab og kjærlig
hed, og den unge de Seigneul greb leiligheden at
erindre poesien, der havde en saa værdig repræ
sentant her ved bordet i fru Lutken. Lammet
smilede forlegent og vendte et ømt moderblik til
den unge de Seigneul. Ja, da hun siden passerede
Iphigenia, greb hun leiligheden til at hviske hende
i øret: »Iphigenia! vær paa vagt! din lykkestjerne
oprinder ! «
Da gjæsterne efter bordet traadte ud paa ver
andaen for at svale sig lidt, var hele haven for
vandlet til et lysende eventyr. Grønne, gule og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bedstefo/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free