Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vore bedsteforældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
964
Paa Marmortrin en Olding sad,
var træt og skjalv og hungred saare,
hans Øie glinsed’ ei af Taare,
hans Læbe tav, hans Aasyn bad;
han fik kun Vredes Ord, ei Brød,
og derfor tav han i sin Nød.
Og nu faldt Lammet i med sin skrigende
stemme :
Salig hver, hvis Hjerte bløder,
naar han den Portrængte møder ;
Den som kjærlig giver, naar han har,
er Alfader dyrebar.
Saa tonede atter Iphigenias solo :
En gammel, fattig Kvinde kom
og satte sig ved Mandens Side,
Guds Fred hun bød og saa ham lide
og fandt med Suk sin Pose tom —
dog end en Krumme var i den,
hun gav den Olding Krummen hen.
Lammet :
Salig hver o. s. v.
Da gik en Eig forbi de To,
hans Hj erte blødte for de Arme ;
»0 jeg vil mætte, klæde, varme,
o kommer, aander, dør i Ro ! «
Saa tåled’ han, og Ro de fik,
og i hans Arm de heden gik.
Lammet:
Salig hver o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
